Skal du oprette en hjemmeside? Så kig her

I den digitale verden er det rigtig vigtigt at være online. Der er stort set ikke nogen virksomheder, som ikke har en hjemmeside af en eller anden art. Hvis folk hører om din virksomhed, og gerne vil vide mere, er det internettet, de bruger.

En online tilstedeværelse sikrer også, at man får mange flere kunder. Når folk i dag har brug for et eller andet, søger de ofte på det først, for at finde ud af hvilke butikker har det billigst. På den måde spilder de ikke en bytur

Endelig bestiller mange produkter direkte fra nettet, så for at fange de kunder, er en hjemmeside vital – nogle virksomheder er tilmed udelukkende online, så det er virkelig et vigtigt aspekt af at have en forretning i dag.

Det er dog ikke så nemt at oprette en hjemmeside, og en af de første ting, du skal tænke på, er hvilken webhosting du skal vælge.

Vælg det rigtige domænenavn og CMS

Først skal du bestemme dig for domænets navn – det er rigtig vigtigt, at man vælger et godt et, da det er det virksomheden bliver associeret med. Den bedste idé er at vælge din forretnings navn – hvis det er ledigt. Hvis ikke, kan det være du kan købe det af ejeren. Der findes nemlig mange såkaldte domænehajer, som med vilje køber rettigheden til bestemte, velklingende domænenavne. Så kan de nemlig sælge dem til interesserede købere for en lille sjat penge. Det kan godt virke som en unødig udgift, da man bare kan vælge en anden, men domænenavnet er faktisk rigtig vigtigt for indtrykket, man giver kunderne.

Noget andet, der er vigtigt at beslutte, er valget af CMS. Det er det program, man bruger til at lave hjemmesiden, og man behøver dermed ikke at kunne programmering selv. De fleste bruger WordPress, men der er også andre alternativer.

Endelig kommer der valg af webhosting – man skal nemlig løbende betale, for at have sin hjemmeside oppe. Der er mange forskellige tilbud man kan vælge, og det kommer an på en række forhold, som du kan finde ud af ved at klikke her.

Hvad skal man kigger efter, når det gælder webhosting?

 

Det vigtigste er, at tænke på hvem din målgruppe er. Er det overvejende danskere, eller skal det være en international hjemmeside? Det giver nemlig mest mening at købe hosting i et land, hvor flest potentielle købere bor – det er hurtigere for hjemmesiden at loade.

I det hele taget er det vigtigt at finde webhosting der er både hurtigt og stabilt. Hvis folk klikker væk inden hjemmesiden når at loade, mister man en potentiel kunde. Det er selvfølgelig ærgerligt, men man kommer også længere ned i søgeresultaterne, da Google prioriterer dem der holder flest brugere. At have en langsom hjemmeside giver derfor din virksomhed en rigtig dårlig start.

Der er heldigvis mange udbydere at vælge imellem, og de tilbyder alle noget forskelligt. Jo bedre din webhosting er, jo dyrere er det i længden. Man skal derfor overveje grundigt, hvad ens virksomhed har brug for i en hjemmeside, før man tager et valg.

Primært skal man kigge på, hvor meget serverplads der skal være. Hvis man undervurderer, hvor meget man skal bruge, er det irriterende pludselig at skulle lave det om. Men omvendt vil man heller ikke skyde for meget over, da det bare vil være spild af penge.

En dyr webhosting har nogle fordele, de billige ikke har. For eksempel giver de daglig backup, så man er sikret overfor systemfejl. Hvis uheldet skulle være ude, kan man få god teknisk support, hvilket også er uvurderligt, da man jo har brug for at komme op og køre igen hurtigst muligt.

Author: admin