Inspiration og vejledning til lærere om temaet
Børnearbejde - med udgangspunkt i Bangladesh

Overordnet formål
Øget forståelse af børnearbejde set i et samfundsmæssigt perspektiv. Brug af forskellige undersøgelsesmetoder og kilder. Arbejde med globale problemstillinger. Formidling af komplekse sammenhænge. Problemorienteret undervisningsforløb – som del af forberedelse til projektopgaven.

Arbejdsform
Gruppearbejde anbefales. 

Klassetrin: 8.-10. klasse
Fag: Samfundsfag, kristendomskundskab, dansk, engelsk og tværfagligt
 
Overordnet problemformulering:
Hvorfor er der børnearbejde?

Underemner:
  • Hvad er børnearbejde?
  • Er der forskel på børnearbejde og børns arbejde?
  • Hvilke typer af børnearbejde findes der?

  • Hvem er børnearbejdere?
  • Sammenhæng mellem børnearbejde og det generelle syn på børn
  • Hvorfor arbejder børn – med skadeligt og farligt arbejde?

  • Hvad siger lovgivningen?
  • Hvad gør virksomheder i forhold til børnearbejde?
  • Hvad gør forbrugerne?

  • Hvad gør fagforeningerne?
  • Hvad gør medierne?
  • Hvad mener politikerne?

  • Opsummering og konklusion i forhold til problemformuleringen

    Organisering
    Der kan arbejdes på mange forskellige måder med dette omfattende og komplekse tema – samt den overordnede problemstilling. Og det vil næppe være muligt for alle elever at arbejde i dybden med alle de nævnte underemner. Valget for klassen og den enkelte gruppe kan bl.a. afhænge af faglig indgangsvinkel, elevforudsætninger og forløbets tidsramme.

    Hele klassen om samme overordnede tema
    Alle grupper i klassen arbejder indledningsvist med det første underemne: Hvad er børnearbejde? Derefter kan grupperne arbejde parallelt med de samme under-emner og problemstillinger, eller de fordeler dem imellem sig. I det sidste tilfælde kan grupperne undervejs i forløbet fremlægge for hinanden, hvad de finder frem til. På denne måde vil der kunne ske en reel vidensdeling – før alle grupper afslutter med opsummering og konklusion.
     
    Man kan også i en klasse beslutte at arbejde i dybden i fællesskab med nogle af de nævnte underemner. Et fælles emne at gå i dybden med kunne f.eks. være: Hvad gør virksomheder ift. børnearbejde? og hvad gør de forskellige aktører på området: forbrugerne m.v. Her vil man fordel kunne inddrage nogle elementer fra nogle af de andre temaer på denne hjemmeside – som f.eks. "Børn i Danmark" eller "Bangladesh".
     
    Alle gruppers forløb skal munde ud i en opsamling og en forholden sig til den overordnede problemformulering. Det er hensigten med dette projektforløb, at der bagefter i klassen er et fælles grundlag af viden om og en dybere forståelse af de rejste spørgsmål og problemfelter om børnearbejde overordnet set.

    Gruppearbejde i projektforløb / projektopgaven
    Ved selvstændige projektforløb, hvor der arbejdes i grupper, er det op til eleverne og den involverede lærer i fællesskab at udvælge de relevante underemner til det perspektiv, som gruppen lægger i deres projekt.
     
    Hvis klassen – eller enkelte elever - ikke har arbejdet med et større projektorienteret forløb før, er det vigtigt at orientere sig om denne arbejdsform, før de går i gang. Det kan man læse mere om på hjemmesiden under Projektopgaven.
     
    Husk at eleverne skal bruge logbog og portfolio – læs mere om dette i særskilt afsnit.

  •  
    LABYRINTEN
     
     
    Undervisningsforløb
    Megafonen
    LABYRINTEN
    Bibliotek
    Sitemap
    Kontakt
    Hør tekst