Om projektopgaven

Til elever

En nethåndbog til eleverne
En omfattende og gennembearbejdet nethåndbog om projektopgaven i 9.klasse findes tilgængelig for alle på EMU – Danmarks undervisningsportal. Håndbogen retter sig mod elever, som selv eller i samarbejde med læreren kan undersøge forskellige spørgsmål og svar, før man går i gang med en projektopgave, og hvor man også kan søge hjælp undervejs i processen. Materialet kan med fordel også bruges på yngre klassetrin, hvor der arbejdes projektorienteret.

Operation PLI

På EMU finder man også nogle gode råd fra Danmarks Skolebibliotekarforening under overskriften Operation PLI om, hvordan man kan forberede sig, når man i forbindelse med emner eller projekter tager kontakt til organisationer, offentlige myndigheder eller andre uden for skolen.

 

Til lærere

 

Ny bekendtgørelse
Der er kommet en ny bekendtgørelse om projektopgaven, som er trådt i kraft pr. 1. august 2005. Heri fremgår det bl.a.:

  • at der skal indgå emner fra samfundsfag og historie
  • at der tages udgangspunkt i projektarbejdsformen
  • at der arbejdes med en problemstilling inden for et tværgående emne
  • at læreren inden selve projektforløbet skal vejlede eleven ift. bl.a. disse otte punkter:
  1. indkredsning af problemstillingen
  2. afgrænsning af projektopgavens indhold i forhold til problemstillingen
  3. valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer
  4. valg og brug af indhold og metoder
  5. valg og brug af kilder og materialer
  6. valg og brug af udtryksform  
  7. fremstilling af produkt
  8. tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen

Lærerhåndbog fra 2000

I forbindelse med den tidl. bekendtgørelse om projektopgaven udgav Undervisningsministeriet en håndbog: Projektopgaven – sådan kan det gøres, rettet mod lærere.
 

Børn har ret

 
 
Undervisningsforløb
Megafonen
LABYRINTEN
Bibliotek
Sitemap
Kontakt
Hør tekst