Fotogalleri
”Vi taler med ejeren af et lille te-hus. Han er flink, selvom han gør grin med os. Han tager os ikke alvorligt, men vi er ligeglade – vi gør bare vores arbejde.”
Rezma, 16 år, Det Mobile Hold
”Drengen arbejder alene i en kiosk. Vi spørger ham om hans problemer med arbejdsmiljøet, og om han vil med i klubben. Hvis han er med os, kan han lege. Han har brug for at lege.”
Rezma, 16 år, Det Mobile Hold
”Her produceres paan (traditionelt, lettere euforiserende tyggegummi baseret på blandt andet betelnød). Drengen tilbyder os alle sammen gratis paan. Han er venlig, fordi vi har inviteret ham med i klubben. Han er en ny ven”.
Rezma, 16 år, Det Mobile Hold
”Ejeren af møbelbutikken siger, at han har desinficerende sæbe og forbindinger liggende, hvis en af hans børnearbejdere kommer til skade. Det synes vi er godt. Han er utrolig høflig overfor os. Et andet sted bød en restauratør os på frokost. Det sker ikke ret tit. Sådan noget gør os glade.”
Rezma, 16 år, Det Mobile Hold
”Her møder vi nogle af medarbejderne i møbelbutikken. De virker glade, og de siger, at det er rigtigt, at deres chef behandler dem godt. De vil dog gerne have mere i løn, men de er bange for at chefen bliver vred, hvis de siger det til ham. Vi spurgte ham, og han lovede, at medarbejderne får højere løn, hvis butikken giver overskud. Vi vil besøge butikken igen af og til for at tjekke, om det sker.”
Rezma, 16 år, Det Mobile Hold
”Ham, der ejer det her te-hus, har to børn ansat. De får aldrig lov at lege, og der er ingen førstehjælpskasse. Ejeren forstår ikke, at det er nødvendigt, selvom der er risiko for, at børnene brænder eller skærer sig. Han ved ikke ret meget og er også lidt ligeglad. Vi kan ikke rigtigt blive sure på ham – han ved ikke bedre.”
Rezma, 16 år, Det Mobile Hold
”Butikken sælger fiskenet. Nettene ligger på taget, og to børn er ansvarlige for at tage dem ned. Der er ingen ordentlig stige, og børnene risikerer at få fingrene i den elektriske vifte i loftet, fordi den er ubeskyttet, og butikken ligger i et blikskur, der er alt for varmt. Vi fortæller ejeren om farerne og beder ham anskaffe en vifte med beskyttelsesgitter samt en god stige. Han lover det hele. Måske gør han det også. Måske.”
Rezma, 16 år, Det Mobile Hold
”Ejeren af kagebutikken takker os for vores indsats og spørger, hvad vi tjener på at opsøge folk som ham. Han tilbyder os også kager. Vi tager ikke imod gratis kager. Det er ikke ok at modtage gratis kager, for så mister han penge på grund af os. Vi vil heller ikke være i hans lommer. Hvis vi betaler, er det vores styrke.”
Rezma, 16 år, Det Mobile Hold
”Vi er i gang med at øve vores teaterstykke. Stykket viser, hvor hårdt det er at producere cigaretter. Vi sidder i timevis og har problemer med ryggen og øjnene. Det vil vi gøre noget ved. Vi vil have publikum til at føle vores smerte.”
Mehedi, 15 år, Teater for Udvikling
”I teaterstykket kommer arbejdslederen for at hente de færdige cigaretter. Børnene siger til ham, at de har arbejdet i timevis, men de får næsten ingen løn. Arbejdslederen siger til dem, at de kan holde op, hvis de vil, for der er masser af andre børnearbejdere. Hvis vi viser stykket for de rigtige arbejdsledere, kan det være, at de siger til fabriksejerne, at vi skal have ordentlig løn.”
Mehedi, 15 år, Teater for Udvikling
”Ham, der spiller arbejdsleder i teaterstykket, siger, at der er så mange andre børnearbejdere, så det betyder ikke noget, hvis vi rejser. Vi siger, at vi vil finde andre jobs.”
Mehedi, 15 år, Teater for Udvikling
”Posthuset er det eneste sted, hvor børn kan få lov at åbne deres egen konto i Bangladesh. Til gengæld er det er svært at få lov at tage fotos på posthuset. Postarbejderne er bange for, hvad vi vil gøre med billederne, og de kan ikke forstå, hvorfor børn tager fotos. Tænk at voksne, der er ansat af regeringen til at arbejde på et posthus, kan være bange for os. Hvorfor er de bange for os?”
Mehedi, 15 år, opsparing for børnearbejdere
”Det her er bare Bulbul fra min klub foran indgangen til hovedpostkontoret i Kurigram.”
Mehedi, 15 år, opsparing for børnearbejdere
”Vores forældre mødes for at diskutere ID-kort til børnearbejderne. Forældrene er selv sælgere, og de har ingen problemer med at sælge deres varer, så børnene må forklare, at ”fordi I er voksne, har I ingen problemer, men vi er børn”. Forældrene ender med at love at betale for fotos til ID-kort. I starten ville de voksne ikke engang lytte – nu vil de også selv have ID-kort!”
Shafiqul, Rana og Lopa, alle 14 år, ID-kort
”Under mødet om ID-kort står vores ven Moznu med en plakat, der beskriver alle de problemer, børnearbejderne har, når de er på gaden for at sælge deres varer.”
Shafiqul, Rana og Lopa, alle 14 år, ID-kort
”Vi er trætte og har sat os for at diskutere alle vores aktiviteter. Vi er SÅ glade – vi er en gruppe, vi hjælper andre, og vi møder mange mennesker. Når vores forældre siger, at vi er gode, føles det godt. Folk respekterer og anerkender os. Vi vil meget gerne gøre meget mere!”
Shafiqul, Rana og Lopa, alle 14 år, ID-kort
”Vi har indkaldt alle forældre i landsbyen til møde, for vi vil gerne starte en ny klub her. De spørger om, hvad en klub er, og vi forklarer det. De vil også vide, hvad de får ud af det. Vi forklarer, at vi ikke giver nogen ting eller penge, men at vi hjælper børnene med at vokse op, at vi løser problemer og støtter børnene på deres arbejdspladser. Så er de glade, selvom de stadig gerne vil have en skole og legeplads.”
Lopa, 14 år, forældremøde
”Kvinden her har hjulpet os før, så hun ved godt, hvad en klub er, og hun ved, at klubberne er med til at udvikle landsbyerne. Hun fortæller alle om, hvad vi laver.”
Lopa, 14 år, forældremøde
|
