U-landskalenderen 2004 - det går pengene til

Foto: Lotte LadegaardDa Guria var færdig med 5. klasse, løb hendes familie tør for penge. Guria begyndte i stedet at hjælpe sin mor med at lave papirposer. Kedeligt og hårdt arbejde, der kun giver 30 kr. om ugen. Men Guria og hendes veninder har en plan: De er alle sammen med i en klub, der får støtte af Red Barnet.

Pigerne vil samle stofstumper og overskydende pailetter og perler hos væverne i slummen, hvor de bor. I fællesskab vil de producere tøj, som de selv vil sælge på markedet til en god pris. Udenom arbejdsgivere, der underbetaler, og mellemhandlere, der stjæler størstedelen af fortjenesten.

Hvad går projektet ud på?
Red Barnet hjælper i tusindvis af børnearbejdere i byen og på landet i Bangladesh med at organisere sig i klubber. Her lærer de om børns rettigheder og om, hvordan de kan kæmpe for dem. Sammen med voksne diskuterer de, hvilke problemer de har som børnearbejdere og forsøger i fællesskab at finde løsninger. Nogle børn boykotter deres arbejdspladser for at få højere løn. Andre børnearbejdere indkalder lokale politikere og arbejdsgivere til møder og kræver, at de får ret til frokostpause og betalt mad. Der er også børn, som udstiller deres fotos og demonstrerer for at få de voksne til at respektere børns ret til at gå i skole og til sikkert arbejde med ordentlig løn.

Hvem er med i projektet?
Foto: Lotte LadegaardPengene går til at støtte børnearbejdere, der ikke er med i andre projekter. Børnene dykker f.eks. efter kulstykker i floderne, væver silke, er ansat på cigaretfabrikker eller arbejder som tjenestepiger, markarbejdere og daglejere i byggeindustrien.

Når børnene har organiseret sig i deres egne klubber, får de undervisning i børnerettigheder, kommunikation og teater, så de ved, hvordan de skal få deres budskab ud. Nogle af underviserne er selv børnearbejdere, som har været med i f.eks. medieprojekter under Red Barnet.

Mediegruppen Ichchey, der består af børn og unge, laver desuden en hjemmeside på deres eget sprog Bangla. Her kan børn over hele Bangladesh få idéer til, hvordan de kan kæmpe for deres egne rettigheder.

 

Børn fortæller

 
 
Undervisningsforløb
Megafonen
LABYRINTEN
Bibliotek
Sitemap
Kontakt
Hør tekst