Arbejdsopgaver og spørgsmål til temaet
Børns rettigheder

Problemformulering: Hvad kan man bruge Børnekonventionen til?

Hvad er Børnekonventionen?
På hjemmesiden ligger der både en original (oversat) version og en forkortet, letlæselig version af FNs børnekonvention. Hvis du vil se den originale engelske version, er den også tilgængelig.

  • Sæt dig ind i nogle faktuelle områder såsom: Hvordan konventionen historisk blev til, hvilke børn den gælder, og hvor mange lande, der har tilsluttet sig den. Du kan læse mere bl.a. i hæftet: "60 års kamp for børns rettigheder", udgivet af Red Barnet 2005.

  • Lav en form for tidslinie, hvor de vigtigste begivenheder i forbindelse med børnerettigheder indgår. Hvis du laver det på computer, kan du lave de enkelte år som hyperlinks med illustrationer eller kort tekst.
  • Man kan dele Børnekonventionens paragraffer, (som kaldes artikler), op i tre grupper eller hovedområder.

    • Opstil de tre hovedområder og giv et eksempel inden for hvert. Illustrer evt. med fotos, eller lav tre små dramatiseringer.
    • Hvem har ansvaret – iflg. Børnekonventionen - og skal handle på de forskellige områder i forhold til et godt børneliv. Diskuter om du er enig i, hvem der har hovedansvaret på de forskellige områder.
    • Hvis ansvaret for de forskellige områder allerede er fordelt, hvorfor tror du, at Red Barnet og andre ngo'er (ngo = non-govermental organisations, dvs. ikke statslige organisationer) alligevel går ind og handler også?

       
    • Orienter dig i den forkortede version af Børnekonventionen og vælg de tre artikler ud, som du umiddelbart synes er de vigtigste for hhv. et barn i Bangladesh og et barn i Danmark.

  • Sæt de to x tre artikler op over for hinanden og kommenter dine valg.
  • Hvad siger Børnekonventionen om børnearbejde?
    Læs artikel 3, 12 og 32.

    • Er artiklerne lige vigtige, eller er der nogle, der "trumfer" hinanden?
    • Læs Børnekonventionens artikel 32 i den fulde originale tekst og noter de tre punkter, der peges på, og som skal prioriteres ifm børnearbejde.
    • Læs også ILOs, FNs internationale arbejdsorganisation, konvention om mindstealder (nr. 138) og konventionen om de værste former for børnearbejde (nr. 182).
    • Læs på hjemmesiden og se, om du kan finde svar på hvordan det er med de tre punkter fra Børnekonventionens artikel 32 i Bangladesh.
    • Undersøg hvilke regler der gælder på de tre punkter i Danmark. Læs på hjemmesiden under Børnearbejde i Danmark.

  • Præsenter artikel 32 og hvem der har ansvaret for hvordan de tre punkter overholdes - over for dine kammerater eller evt. en anden gruppe elever eller voksne.

     
  • Fortæl hvordan de forskellige regler og overholdelsen af dem fungerer i hhv. Bangladesh og Danmark. Kommenter ligheder og forskelle – og hvorfor der ikke er sammenfald i, hvordan artikel 32 konkret udmøntes i Danmark og i Bangladesh.

  • Hvilke børnerettigheder overtrædes oftest i Bangladesh – og i Danmark?
    Læs på hjemmesiden om de ti områder fra Børnekonventionen, der oftest ikke respekteres i Bangladesh.

  • Sæt områderne op i overskriftsform på en planche eller i et dokument – henvis til eller lav en pop up tekst til de konkrete artikler i Børnekonventionen. Kommenter de enkelte områder for hhv. Bangladesh – og sammenlign kort med Danmark ud fra din aktuelle viden.

  • Gå i dybden med en enkelt artikel eller to fra Børnekonventionen
    Vælg et eller to områder ud blandt de artikler der overtrædes oftest, og undersøg dem grundigere. Det kan f.eks. være diskrimination og seksuel udnyttelse eller det kan være skolegang eller det at kunne sige sin mening - eller nogle helt andre områder.

    "Udfordringer vedrørende diskrimination mod børn:
    Inden for EU er der behov for at skabe institutionelle strukturer, der kan modarbejde diskrimination af børn, gøre dem mere synlige og anerkende dem som borgere i Europa.

    Mange børn oplever diskrimination som følge af deres særlige status, f.eks. som invalider, etniske minoritetsbørn, indvandrerbørn, børn, der lever i fattigdom, flygtningebørn og asylsøgende børn."

      • Læs evt. mere om børnerettigheder i EU på Euronet.

  • Interview evt. nogle børn på eller uden for skolen om, de føler sig diskrimineret. Du kan enten lave en generel spørgeskemaundersøgelse – og / eller du kan lave et interview med enkeltpersoner. Vær opmærksom på, at det kan være følsomt at svare på, og at fremlæggelse af resultatet nødig skal resultere i øget diskrimination – snarere det modsatte.
     
  • Fremlæg resultatet i klassen. Læg op til diskussion, om der findes forskellige grader af diskrimination, om hvad man kan gøre ved det – og om hvem der er ansvarlige for at sikre at børn og unge behandles ligeværdigt og ikke diskrimineres, i overensstemmelse med artikel 2 i Børnekonventionen.
     
  • Opsummer, hvad der kommer frem i diskussionen og lav evt. en handleplan i punktform.
    • Om seksuel udnyttelse af børn 
      • Du kan læse mere om seksuelt misbrug af børn, og hvad man kan gøre ved det på bl.a. Red Barnets hjemmeside – herunder om handel og trafficking
      • Du kan også læse om, hvorfor Det kriminalpræventive Råd og Red Barnet mener, at man som barn og ung skal være opmærksom, når man chatter på nettet: www.sikkerchat.dk.

    Dette emne er stort – og kan være vanskeligt - i sig selv, så du når ikke hele vejen rundt om emnet i denne sammenhæng.

    • Prøv at diskutere hvorfor der kan være forskel på, hvordan seksuelt misbrug af børn forekommer i Bangladesh og i Danmark.
    • Lav en oversigt med to-tre eksempler eller typer fra hvert af de to lande. Du kan evt. hente eksempler fra Danmark ved at søge på Infomedia, som de fleste skoler og alle folkebiblioteker har adgang til.

  • Fremlæg resultatet i klassen. Læg op til diskussion om, hvad man kan gøre ved de forskellige former for overgreb. Diskuter, hvor initiativerne skal komme fra, så Børnekonventionens artikel 34 overholdes.

     
  • Opsummer, hvad der kommer frem i diskussionen, og skriv konklusionerne ned for hhv. Bangladesh og Danmark.

  • Børns dagligdag i Bangladesh, ift. Børnekonventionen
    Du kan læse om forskellige børnearbejderes liv på denne hjemmeside. Du kan også via hjemmesiden maile spørgsmål til to forskellige børnearbejdergrupper i Bangladesh, der bor hhv. i hovedstaden Dhakas slum eller i en by på landet.

    Du kan også tage udgangspunkt i materialet: Børn og rettigheder – jagten på et godt liv, udgivet af Alinea, Easy Film og Red Barnet 2003, hvoraf noget af materialet ligger på nettet under titlen: Around the world.

    Få om muligt fat i resten af materialet, hvor du kan læse mere, se videooptagelser med de to børn og høre danske børn kommentere og sammenligne med deres dagligdag

  • Tag afsæt i de børnerettighedsartikler, der angår de to børns situation. Lav en præsentation af de to børns hverdag – enten i form af en mundtlig fremlæggelse med planche, en dramatisering eller en multimediepræsentation. Brug evt. fotos fra fotoarkivet. Du kan også arbejde med sang, musik og tekst.

     
  • Forestil dig hvordan de to børn har det om 3-5 år. Du kan også vælge at forestille dig to forskellige fremtidsscenarier for hvert barn. Præsenter det kort. Og vælg selv din præsentationsform: beskrivelse på skrift, mundtlig fortælling, fremføres som drama, et interview eller f.eks. et digt med nøgleord.

  • Er børn ofre og/eller ka' børn selv?
    Læs igen om Faruque og Habib på Around the world – og vær speciel opmærksom på, hvilke konkrete initiativer Red Barnet har taget i forhold til dem.

    • Skriv de forskellige former for tilbud til de to børn op.

    Læs på u-landskalender hjemmesiden om "Børn ka' selv" og om "Når børn slår til".

    • Hvilket syn på børn ligger bag de forskellige former for hjælp, som Red Barnet tilbyder?
    • Diskuter i gruppen, om der både kan være fordele og ulemper ifm. dette børnesyn, når man arbejder med at forbedre børns rettigheder.

  • Fremlæg for klassen sammen med jeres lærer, hvad I er nået frem til, og få respons fra kammeraterne.

  • Hvordan kan man gøre Børnekonventionen synlig?
    Hvad kan man gøre for at oplyse om og synliggøre Børnekonventionen? Det er statens ansvar, at alle børn og voksne får kendskab til Børnekonventionen, og at den bliver overholdt og respekteret.

    • Giv et bud på, om du tror, at alle børn og voksne i Danmark – og i Bangladesh – kender Børnekonventionen. I kan evt. lave en kort rundspørge på skolen og derhjemme.

    Nedenfor er der forskellige eksempler på at synliggøre Børnekonventionen og børns rettigheder, i lidt større regi.

    • På nogle skoler har man gjort FNs internationale børnerettighedsdag d. 18. november til en fælles mærkedag, eller man bruger FN-dagen d. 24. oktober til et indslag om børns rettigheder.
    • Forskellige organisationer udgiver undervisningsmateriale om emnet. F.eks. UNICEF og Red Barnets hjemmeside og materiale: Speak Up!, udgivet i anledning af FNs børnetopmøde 2002.
      • En række danske unge skrev forud for topmødet breve til verden (vælg Skriv et brev
      • Her blev verdens regeringsledere enige om en handlingsplan for, hvordan de vil forbedre alle børns liv frem til 2012 med 21 nye mål (vælg Børnetopmødet - og 21 nye mål).

  • Undersøg et til tre af disse områder – og vurder og kommenter deres initiativ, i forhold til at sætte fokus på børns rettigheder.
     
  • Hvad kan man gøre lokalt? Diskuter i gruppen forskellige måder man på skolen og i lokalområdet kunne bidrage til at synliggøre Børnekonventionen? Præsenter forslagene i klassen.
     
  • Overvej i samarbejde med jeres lærer, om I vil formidle jeres viden videre og lave nogle aktiviteter uden for klassen om børns rettigheder, og hvordan det så skal ske?

  • Overholdes konventionen om børns rettigheder?
    Hvordan finder man ud af, om Børnekonventionen overholdes og respekteres i de forskellige lande?

    I Danmark
    Den danske regering skal hvert 5. år afgive rapport til FN's Komite for Barnets Rettigheder i Geneve om, hvordan det står til med overholdelse af Børnekonventionen i Danmark. I forbindelse med hver høring opfordrer FNs komite nogle ikke statslige organisationer, de såkaldte ngo'er, til at komme med deres vurdering, – en såkaldt skyggerapport – der fremstilles ved siden af regeringens egen officielle rapport.

    Institut for Menneskerettigheder, DUI-Leg og Virke, UNICEF Danmark, Amnesty International, DSI, Red Barnet Ungdom, Dansk Ungdoms Fællesråd og Red Barnet har i januar 2005 samlet de danske vurderinger og anbefalinger i rapporten: "Supplerende NGO-rapporttil den danske regerings 3. periodiske rapport til FN´s Komite for Barnets Rettigheder.”

    Børnerådet afgav i januar 2005 også en rapport til FNs Komite om Barnets Rettigheder. Desuden afleverede Børnerådet en særskilt rapport kaldet Børnesyn, hvis indhold er baseret på to konferencer i 2004, hvor deltagerne var børn.

    Efterfølgende, i juni 2005, har FN stillet en række spørgsmål til den danske regering vedr. danske børnerettigheder. Læs pressemeddelelse fra UNICEF 28.6.05

    • Spørg den danske regering om dens syn på overholdelse af Børnekonventionen i Danmark
    • Du kan på nettet under børneret.nu læse, hvad forskellige politikere fra Folketinget har svaret på 18 forskellige spørgsmål om børns rettigheder i dansk politik, som DUI-Leg og Virke har stillet dem.
    • Spørg evt. lokale politikere, hvad de ved om og mener om overholdelse af børns rettigheder i Danmark.
    • Sammenhold de svar I finder med det, I selv har undersøgt, og hvad I selv mener.

  • Skriv en plan med mindst fem forslag, til hvad man efter din og gruppens mening skulle arbejde med i Danmark, så børns rettigheder blev bedre tilgodeset. Præsenter planen for resten af klassen, diskuter indholdet og prioriter i fællesskab punkterne.

  • I Bangladesh
    Undervisningsministeriet i Bangladesh har i 2003 udarbejdet en landsdækkende handlingsplan for uddannelse (på engelsk).

    • Du kan om muligt, og evt. med hjælp fra din lærer, skimme afsnittet om "The Social Perspectives" på side 12 og 13 – især afsnit 2.9 om børnearbejde.
      • Er antallet af børnearbejde i Bangladesh steget eller faldet?
      • Hvor mange børnearbejdere registrerede man i 1995/96 og hvor mange i 2002? 

    På hjemmesiden (under Børns rettigheder – Børn slår til) kan du læse, at børn og unge i Bangladesh i 2004 har været involveret i udarbejdelsen af en ny samlet handlingsplan for børn og unge. 

    Du kan på u-landskalender hjemmesiden læse i bl.a. fotodagbøgerne, hvad børn fra Bangladesh selv siger om deres rettigheder.

    I har desuden en særlig mulighed for direkte at spørge nuværende og tidligere børnearbejdere om deres syn på og mening om opfyldelse af børns rettigheder i Bangladesh.

    • Udarbejd en liste med konkrete spørgsmål til de to grupper af børnearbejdere i Bangladesh – og mail dem via hjemmesiden – eller via din lærer - til børnearbejderne.
    • Send evt. også spørgsmål til nogle af eksperterne fra Red Barnet – dels i Bangladesh og dels i Danmark.
    • Sammenhold svarene med det I har læst jer til, og det indtryk I havde i forvejen.

  • Skriv en plan med mindst fem punkter til, hvad man efter din og gruppens mening skulle arbejde med i Bangladesh, så børns rettigheder blev bedre tilgodeset. Præsenter planen for resten af klassen, diskuter indholdet og prioriter i fællesskab punkterne.

  • Opsummering og konklusion i forhold til problemformuleringen
    I er nu nået frem til, at I skal se på den oprindelige problemformulering: Hvad kan man bruge Børnekonventionen til? og sammenholde det med det, I har undersøgt undervejs.

    Måske kan I i forbindelse med opsummeringen medtænke synsvinklen: Hvad nu hvis Børnekonventionen ikke eksisterede?

    Søg at få overblik over de delemner, I har arbejdet med, og opsummeringen under de enkelte punkter. Prøv i oversigtsform at give nogle korte svar på den oprindelige problemformulering.

    • Hvad har I fundet ud af?
    • Fik I svar på det I ville?
    • Hvilke erfaringer har I gjort jer undervejs?
    • Hvad blev I evt. overrasket over?
    • Hvad har I lært? Både konkret – men også i forhold til de mål, der oprindeligt blev sat med projektforløbet
    • Rejser jeres forløb nye spørgsmål og problemstillinger for jer som gruppe eller hver især?
    • Hvilke muligheder og perspektiver ser I fremover med hensyn til børnearbejde generelt?

    Fremlæggelse og formidling
    Overvej nøje, hvilke fremlæggelsesmåder, der vil være hensigtsmæssige for jer i forhold til resten af klassen. Medtænk også de produkter, I undervejs har bidraget med til portfolioen.

  • Præsenter resultatet af jeres arbejde og fortæl hvad I har lært – og evt. undret jer over. Efterlys kommentarer og spørgsmål – og modtag respons fra kammerater, lærer og tilhørere i øvrigt. Gør jer efterfølgende nogle refleksioner og notater

    Fælles opsamling, evaluering og debat i klassen

  • Hvad er nu jeres samlede viden? Har I ændret holdninger til noget undervejs? Er I enige eller er der forskellige meninger i klassen?
  • Nåede I de mål, der var sat op for klassen og for jer hver især?
  • Hvilke evt. nye spørgsmål og problemstillinger rejser klassens arbejde med dette tema?
  •  
    LABYRINTEN
     
     
    Undervisningsforløb
    Megafonen
    LABYRINTEN
    Bibliotek
    Sitemap
    Kontakt
    Hør tekst