Introduktion til elever om temaet
Børnearbejderes liv og hverdag i Bangladesh

En stor del af verdens børn har et liv og en hverdag, der er ganske anderledes end det liv, du som barn og ung i Danmark lever. Det gælder blandt andet de mere end 250 millioner børnearbejdere, der lever verden over.

Du skal prøve at sætte dig ind i, hvordan det er at være børnearbejder i Bangladesh. Tag udgangspunkt i hjemmesidens fotos og fortællinger, hvor børnearbejdere selv beskriver deres liv. Du kan arbejde med emnet på forskellige måder:

Læs kort igennem, hvad de forskellige opgaver går ud på og vælg, ud fra den samlede planlægning i klassen, f.eks. to forskellige typer opgave, du vil arbejde med.

Når du har gennemført opgaverne, skal du fremlægge og formidle det du har skrevet – i form af mundtlig oplæsning eller fortælling over for kammerater, hele klassen, forældre, eller en anden klasse – eller som del af en samlet multimediepræsentation, hvor dit produkt i form af tekst og illustrationer også kan være indtalt.

Husk at gøre notater i din logbog undervejs – og især ved afslutningen af hele forløbet. Skriv ved start dine mål med dit arbejde. Skriv - om muligt hver gang du arbejder med emnet - både praktiske noter og de tanker du gør dig. Opsummer ved afslutningen, hvad du har lært.

Det er vigtigt, at du løbende samler dine produkter - eller henvisning til dem - i din portfolio. Du kan også vælge, at din mappe kun indeholder udvalgte eller de bedste eksempler på, hvad du har produceret undervejs.

 
LABYRINTEN
 
 
Undervisningsforløb
Megafonen
LABYRINTEN
Bibliotek
Sitemap
Kontakt
Hør tekst