Arbejdsopgaver og spørgsmål til temaet
Børnearbejde i Danmark

Hvad er børnearbejde?

• Læs på hjemmesiden om, hvordan FN definerer børnearbejde. Tag udgangspunkt i FNs Børnekonvention fra 1989, artikel 3, 12 og 32
  
   
• Læs også ILOs, FNs internationale arbejdsorganisation, konvention om mindstealder (nr. 138) og konventionen om de værste former for børnearbejde (nr. 182).

Hvad siger lovgivningen i Danmark?
Hvilke regler er der for børn og unge i Danmark vedr. børn i arbejde?

• Undersøg, hvad der står på hjemmesiden om lovgivningen i Danmark i dag.
• Man kan læse mere præcist om regler i forbindelse med fritidsjob på hjemmesiden for Faglig Fælles Ungdom (en underafdeling af Fagligt Fælles Forbund, kaldet 3F)

Der er i marts 1998 udgivet et hæfte med titlen: "Kampen om et lovforslag – politik og unges arbejde", der handler om vedtagelse af regler i 1996 for børnearbejde i Danmark.

• Find og download hæftet på Folketingets hjemmeside – og find ud af, hvad de største forandringer ifm. loven var. 
• Der var meget forskellige holdninger til loven om begrænsning af børns fritidsarbejde, både blandt politikere og blandt befolkningen, børn som voksne. Orienter dig i hæftet og oplist nogle argumenter for og nogle argumenter imod loven.
• Hvis du vil mere om, hvad de politiske partier mener i dag, kan du undersøge deres hjemmesider eller kontakte dem pr. mail. Du kan finde en liste over partierne og deres hjemmeside på folketingets hjemmeside.

Gennemfør en diskussion i klassen om, om hvor vidt I synes, det er godt eller skidt med begrænsninger for hvor meget, hvornår og med hvad danske børn må arbejde.   Sammenlign de danske regler med lovgivningen om børnearbejde i Bangladesh og sæt dem op over for hinanden. Diskuter hvorfor der er forskel.

Hvordan er det med rettigheder og fritidsarbejde?
Hvordan kan man i Danmark sikre, at børn og unge kender deres rettigheder, når de begynder at arbejde?

• Undersøg via hjemmesiden eller direkte kontakt, hvad f.eks. Faglig Fælles Ungdom mener og gør, f.eks. i forbindelse med feriejob. Hvorfor er der på nogle tidspunkter af året større opmærksomhed om problemet end på andre tidspunkter?
• Undersøg og beskriv hvad Jobpatruljen går ud på.
• Du kan også orientere dig hos Landsorganisationen i Danmark, LO, som har udgivet et samlet undervisningsmateriale Dit job hvor et af undertemaerne er Arbejde i fritiden. 

Lav en anmeldelse af de forskellige materialer. Vurder og diskuter, om de fleste danske børn og unge kender deres rettigheder i forbindelse med at arbejde – og begrund jeres svar.

• Læs om unges arbejdsmiljø og på hvilke forskellige måder et arbejde kan være farligt.
• Hvor kan man henvende sig, hvis man f.eks. opdager, at 13-15 årige udfører ulovligt arbejde?
• Prøv at finde de seneste oplysninger om arbejdsulykker og -skader for børn og unge i Danmark. Se på hjemmesiden for Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen pr. mail eller telefon. Søg efter arbejdsulykker 1999-2004 – og vælg aldersgruppe: 13-14 år, 15 år og 16-17 år og læs statistikker og grafer.  

Lav jeres egen oversigt med tal og/eller grafer over de alvorlige skader og ulykker, der er sket med unge de seneste 5 år. Lad den indgå i en præsentation for resten af klassen.

• Undersøg hvornår og hvordan børn og unge kan blive medlem af fagforeninger. Prøv at finde ud af i hvor høj grad unge er medlem af fagforeninger.
• Hvis man ikke er medlem af en fagforening, har man så ingen rettigheder? Inviter en repræsentant for en fagforening ud i klassen – eller spørg jeres skole- og ungdomsvejleder.
• Hvor kan man ellers henvende sig, hvis man er i tvivl om hvilke rettigheder man har, eller hvis man mener, at regler og love vedr. børns arbejde bliver overtrådt?

Giv jeres bud på, hvad der ellers kan gøres for, at lovgivningen vedr. børns arbejde i Danmark overholdes.   Udarbejd i klassen jeres egen overskuelige folder med vigtige oplysninger for børn og unge i forbindelse med arbejde. Diskuter grundigt forinden, hvad det er vigtigt der står i den. Arbejd også grundigt med opsætning, fotos og grafik – så folderen er spændende for unge at læse.

Hvornår er det ”rigtigt” arbejde?

• Diskuter i klassen, om det at gå i skole kan betragtes som en rettighed - eller som børnearbejde. Argumentér for de forskellige synspunkter – bl.a. ud fra det I hidtil har undersøgt og ved om børnearbejde.
• Er der en arbejdsmiljølov for skoleelever? Læs mere på DCUMs hjemmeside. Kommentér det I når frem til.
• Er det børnearbejde, hvis man optræder med et band - eller er model?
• Er det børnearbejde, når man hjælper sine forældre, derhjemme eller i en butik?

Diskuter hvad forskellen er på at få lommepenge og at få løn – af sine forældre eller andre. Er der ”gråzoner”? Prøv at opstille nogle kriterier for, om noget er ”rigtigt” arbejde eller ej. Opstil hvad I er nået frem til i punktform.   Prøv at gennemføre en diskussion i klassen, om hvem det evt. har betydning for, at børn i Danmark arbejder – er det barnet / den unge selv, familien, det sted hvor man arbejder – og / eller samfundet? Afslut evt. diskussionen med en afstemning om, hvordan meningerne fordeler sig i klassen.

Hvad ved voksne om børns arbejde?

• Udarbejd en liste med få spørgsmål om voksnes kendskab til reglerne for børns arbejde. Lav også spørgsmål om de voksnes mening om, at der findes regler for børns arbejde i Danmark, og om det er vigtigt, at reglerne overholdes. Spørg dem evt. også om de kender eksempler på, at reglerne overskrides.
• Gennemfør enten en voxpop eller en mere systematisk undersøgelse med nogle voksne på skolen, derhjemme eller andre steder.  

Fremlæg - eller illustrer på anden måde, f.eks. i et skema - resultatet af undersøgelsen.

Hvad skriver pressen om børns arbejde?

”Tusinder af børn skades på jobbet” fra Politiken 15.oktober 2003 er et eksempel på en artikel om børn og arbejdsskader. ”Små forbrugere: Jobbet giver både penge og selvværd” er en anden artikel fra samme avis 9.februar 2002 – og endelig ”Unge knokler efter skoletid” er en artikel fra Vejle Amts Folkeblad fra 16.marts 2002.

• Find, via avis-databasen Polinfo, som de fleste skoler og alle folkebiblioteker har adgang til, disse artikler, og undersøg hvad der ellers har været skrevet om børn og unges arbejde i Danmark og evt. arbejdsskader inden for de seneste år. Kommenter det du finder.  
• Kontakt evt. en avis eller to via mail for at høre om deres prioritering af emnet.

Hvad kan der gøres for at sikre større opmærksomhed om børn og unges arbejde i Danmark? Lav en plan med 3-5 punkter, fremlæg den i klassen og argumenter for synspunkterne.

Hvilket slags arbejde har børn og unge især?

• Lav en liste med de fem til ti typer fritidsjob, som du mener er mest udbredt blandt unge. Undersøg, hvad minimumstimelønnen for unge under 18 år er for de pågældende job – og tilføj det på listen. Du kan finde aktuelle lønsatser på bl.a. Jobpatruljens hjemmeside.
• Lav en undersøgelse i din klasse og om muligt også i andre klasser om hvilket job dine jævnaldrende og andre skolekammerater har. Udarbejd først et spørgeskema ud fra bl.a. følgende:
  • Diskuter hvad I synes der er relevant og interessant at undersøge ifm. selve arbejdet.
  • Spørg evt. også om, hvorfor de arbejder – hvad de evt. får ud af det, udover lønnen – og hvad de bruger pengene til.  
  • Spørg også til, om jobbet kan være farligt eller skadeligt.

Sammenskriv resultatet af undersøgelsen. Diskuter og vurder om der er særlige forhold eller sammenhænge, f.eks. om hvem der arbejder, med hvad, hvornår. Fremlæg undersøgelsens resultat på en overskuelig måde i klassen eller evt. over for andre.   Diskuter, om der er status i selve det at have fritidsjob – og om der er nogle job, der har større status end andre og / eller er bedre end andre. Er det de samme job, alle finder ”fede” eller som man synes er ”skodjob”?

Fortæl om dit - eller andres - konkrete arbejde
Her skal du fortælle om og illustrere forskellige slags (fritids)arbejde, som du selv kender til, eller som andre børn og unge i Danmark har.

Du kan alene, eller sammen med andre, beskrive, hvad arbejdet normalt går ud på – og / eller  fortælle om en enkelt, særlig episode.

• Skriv - eller indtal – en fortælling i jeg-form
• Lav et radiointerview med en anden - eller lad dig selv interviewe
• Lav en reportage ude fra stedet – fiktivt eller i virkeligheden, hvis du kan få lov
• Skriv et digt hvori bl.a. indgår en beskrivelse af stemningen
• Lav en rap – en fortælling med rytme, som du fremfører eller indsynger
• Lav en fotoserie, hvis du har mulighed for det, som illustrerer arbejdet
• Udarbejd en faktaboks, hvori indgår centrale oplysninger om arbejdet
• Opfør et lille drama, hvor du illustrer en hverdag eller en særlig dag på arbejde
• Udarbejd en annonce ud fra, hvordan jobbet er i dag – og måske en annonce mere, hvoraf det fremgår, hvordan du godt kunne tænke dig at jobbet var

Fremlæg de forskellige beskrivelser og produktioner, I har lavet hver for sig, for hinanden. Stil uddybende spørgsmål og giv respons på de forskellige bidrag.

Er der forskel på børnearbejde og børns arbejde?
I ved nu en hel del mere om børns arbejde i Danmark i dag.

• Diskutér om børns arbejde i Danmark evt. falder uden for FNs definition af, hvad børnearbejde generelt er. Diskuter om fritidsarbejde er en bedre betegnelse for når børn arbejder i Danmark – eller om det ikke er dækkende nok.
• På hvilke områder er børns arbejde i Danmark i dag anderledes end børnearbejde i Bangladesh. Lav en liste over forskellene i punktform.
• Er der evt. lighedspunkter mellem børns arbejde i Bangladesh og i Danmark? Lav en liste over, hvad I når frem til.

Sæt listerne op i klassen og diskuter forskelle og ligheder.

 

Er der børnearbejde i Danmark?
Red Barnet og Arbejdermuseet indbyder aktuelt skoleelever til at give deres eget bud på, om deres arbejde er gavnligt eller skadeligt for dem – eller sagt direkte til dem: Har du det fedeste job – dokumentér det! Har du et skod-job – dokumentér det!

Man kan illustrere sit bud på et svar med

• 3-5 digitale billeder i høj opløsning med kort tilhørende tekst eller
• en tekst til en rap eller sang

Læs mere om konkurrencen. Og find evt. inspiration i Quangs sang.

Indsend et bidrag til konkurrencen – senest d. 10. februar 2006.

Fremlæggelse og formidling Præsenter resultatet af dit arbejde og fortæl, hvad du har lært - og evt. undrer dig over. Efterlys kommentarer og spørgsmål – og modtag respons fra kammerater, lærer og tilhørere i øvrigt. Gør dig efterfølgende nogle refleksioner og notater. Du giver også respons til de øvrige fra klassen, der fremlægger. Og får samtidig øget indblik i temaet. Fælles opsamling, evaluering og debat Hvad er nu jeres samlede viden? Har I ændret holdninger til noget undervejs? Er I enige eller er der forskellige meninger i klassen? Fik I orienteret jer og fortalt det I ville? Var der nogle opgavetyper og præsentationsformer, der virkede bedre end andre? Nåede I de mål, der var sat op for klassen og for jer hver især? Hvilke evt. nye spørgsmål og problemstillinger rejser jeres arbejde med dette tema?