Arbejdsopgaver og spørgsmål
Avisproduktion - også til nettet 

Til elever
Der kan være flere indgangsvinkler til at producere en avis, f.eks.

• en journalistisk
• en designmæssig (layout m.v.)
• en mere teknisk

Overvej og diskuter i klassen, om alle skal beskæftige sig med alle disse områder, eller det fordeles på forskellige. Måske behøver I ikke beslutte jer endeligt endnu, men jeres arbejds- og ansvarsfordeling skal være klar for alle, før I går i gang med det konkrete avisprojekt.

Generelt om at lave avis
Det mest gennembearbejdede og omfattende materiale om avisproduktion i skolen finder man på hjemmesiden for Avisen i Undervisningen: www.aiu.dk

Det er også her, man finder inspiration og materiale til den årlige konkurrence for 6.-10. klasser "Skriv til avisen", der arrangeres af Avisen i Undervisningen i samarbejde med dagbladene og Danmarks Skolebibliotekarer, og hvor deltagerne på en uge skal producere en trykt A3-avis på fire sider om årets tema.  

Hvis I i klassen ikke tidligere har beskæftiget jer med avisproduktion, kan det være en god ide at sætte sig ind i bl.a. følgende på Avisen i Undervisningens hjemmeside

• avisens forskellige genrer
• forskellige skrivemodeller

Find i samarbejde med jeres lærer ud af, hvad I evt. mere har brug for at sætte jer ind i.

• Undersøg mulighederne for at komme på besøg hos en lokal avis – eller inviter en lokal journalist ud til jer i klassen.
  Flere af de store dagblade har forskellige tilbud om besøg, men det skal som regel bestilles i meget god tid forud.

Nyhedsavis eller temaavis
Selv om de fleste måske tænker ”nyheder!” i forbindelse med en avis og avisproduktion, kan der lige så vel være tale om en tema-avis, hvor aktualitet ikke er en afgørende faktor.

Dette gælder blandt andet for MEGAFONEN, hvis overordnede tema er børnearbejde og børns rettigheder. Her kan emnet f.eks. behandles både aktuelt og historisk – og også på tværs af en række andre områder, som f.eks. både lokalt (i Danmark, i Bangladesh) og globalt, og måske kan avisen have bidrag på forskellige sprog som dansk, engelsk og evt. bengali.

Se eksempler på tema-aviser til undervisningsbrug, udgivet af dagbladet Politiken og forlaget Gyldendal.

Trykt avis eller digital avis
Der er forskel på at planlægge, producere og trykke en avis på papir. Og på at forberede, producere og udgive en avis, der læses på skærm - uanset om det er i et præsentationsprogram på en lokal computer på skolen eller det er beregnet til en hjemmeside på internettet.

Tag forskellige trykte udgaver af aviser med i skole. Det kan være lokalaviser, gratisaviser, formiddagsaviser eller morgenblade. Og gå på nettet og se nogle eksempler på forskellige aviser. På Avisen i undervisningen kan se en oversigt over aviser i Danmark.   Find mindst tre ligheder og tre forskelle – overordnet set - mellem aviser i trykt form og i netudgave. List det op i oversigtsform og fremlæg for de andre i klassen, hvad I er nået frem til.    Diskuter i klassen hvilke fordele og ulemper, der kan være ved en trykt avis – og hvilke styrkesider og svagheder, der kan være ved en netavis.

Overblik og navigation
Når man læser f.eks. en roman, er der tale om en lineær sammenhængende tekst, som forventes at blive læst i en bestemt rækkefølge. Det samme gælder, når man læser kortere tekster som en novelle, et digt, et drama eller en fag-tekst om et bestemt emne.

En avis – både på tryk og på nettet – består til gengæld af mange forskellige enkeltstående bidrag, som kan læses uafhængigt af hinanden og i en rækkefølge man selv bestemmer. En avis kan man typisk skanne, hvis man leder efter noget specielt og skimme, hvis man i første omgang ønsker at orientere sig overfladisk i indholdet.

De enkelte aviser har som regel en fast opbygning og fast layout, så læseren på forhånd føler sig tryg ved at vide sådan cirka hvor, de forskellige former for artikler og informationer findes. Der kan også på forsiden være enkelte henvisninger til, på hvilke sider man finder nogle konkrete (aktuelle) artikler.

En netavis er ikke – som en bog - lineært opbygget, og man kan som regel ikke – som i en trykt avis - hurtigt bladre i den og få et visuelt overblik over indholdet.

En netavis er nærmere en såkaldt hypertekst – det vil sige en samling af forskellige bidrag, der indbyrdes kan være linket sammen, efter nogle sammenhænge, som redaktionen har besluttet er væsentlige. På denne måde kan læseren både gå videre i bredden og i dybden med et givet emne med det samme, og man kan også blot gå videre til en helt anden tekst.

Tal evt. i klassen om, hvad det ville betyde, hvis man kunne gøre det samme via fjernbetjeningen, når man ser en udsendelse i fjernsynet. Det kunne være i forbindelse med en transmission af en fodboldkamp, en reportage fra et kongeligt bryllup eller en udsendelse om børnearbejde i Bangladesh. Altså at man undervejs kan bede om uddybende informationer eller korte forklaringer.   Tal i klassen om, hvornår I tror dette bliver virkelighed. Og kom med nogle ideer til hvordan man kan hjælpe med, at ”læseren” (eller rettere seeren) i forbindelse med en ”interaktiv” fjernsynsudsendelse kan navigere og bevare overblikket.

På en netavis er det ofte muligt at søge efter et bestemt ord eller indhold, uanset hvornår og hvem der har skrevet det, og hvor det befinder sig på netavisens hjemmeside.

Som læser af en netavis orienterer man sig altså på en anden måde end med en bog eller en trykt avis. Som journalist og redaktion af en netavis skal man så også planlægge og layoute avisen og dens indhold på en anden måde, end hvis det var en trykt udgave.

Hvordan kan man som journalist og redaktion på en netavis hjælpe læseren med at kunne navigere og få overblik på en anden måde end ved at bladre?   Diskuter i klassen og kom med nogle bud på, hvordan jeres samlede bidrag kan blive overskueligt, så læseren på en enkelt måde hurtigt får et overblik og kan navigere mellem jeres bidrag.    Overvej om I vil bruge links – og hvordan: inde i teksten og/eller udenfor? Vil I bruge såkaldte pop-up tekster (korte forklaringer på f.eks. et svært ord eller udtryk)?   Overvej hvordan I planlægger jeres forskellige bidrag på et indledende redaktions og planlægningsmøde. Vil I f.eks. bruge ”mind-mapping” – eller små gule kort – eller illustrere det på tavlen eller bruge et tekstbehandlingsprogram eller en planche?   Find ud af, hvordan I synliggør for alle involverede, hvad I har besluttet, og hvilken struktur I arbejder efter med hensyn til bidrag til hjemmesiden.

Om at lave netavisen MEGAFONEN
MEGAFONEN er en netavis, der består af bidrag fra en række danske klasser samt børnearbejdere i Bangladesh. Bidrag kan bestå af tekst, billeder, lyd og i begrænset omfang video. Det overordnede fælles tema er børnearbejde og børns rettigheder i Bangladesh og i Danmark.

MEGAFONEN adskiller sig fra skolens eller klassens egen hjemmeside bl.a. ved, at Red Barnet står for den endelige opsamling og layout af de forskellige bidrag. Dette arbejdes der med helt tæt op til udgivelsen på nettet af MEGAFONEN, umiddelbart før julen 2005. Desuden udgives der efterfølgende en trykt udgave af MEGAFONEN med et udvalg af forskellige bidrag fra nettet.

Reporterklasse eller journalistklasse:

• Hvis I er reporterklasse, har I mulighed for at bestille materiale (tekst, billeder og lyd) og få besvaret mere dybtgående spørgsmål hos jeres reporter-kollegaer i mediegruppen af nuværende og tidligere børnearbejdere i Bangladesh. Det skal planlægges og organiseres, også tidsmæssigt, sammen med jeres lærer.

Som reporterklasse har I desuden mulighed for at bidrage med en selvstændig sektion i MEGAFONEN om et overordnet tema. I kan samtidig – eller i stedet for - vælge at bidrage til de forskellige temasektioner med enkelte bidrag.

• Hvis I er journalistklasse, står I lidt mere frit. Det er tanken, at I især bruger det materiale, der allerede er på hjemmesiden, sammen med det I finder andre steder.

Som journalistklasse vælger I i højere grad, hvilke emner I ønsker at bidrage med. Det kunne f.eks. være børnearbejde i andre lande end Bangladesh – eller børns arbejde i Danmark. Journalistklassernes bidrag samler vi formentlig i en MEGAFONEN X-tra. 

Herudover har I alle mulighed for at maile op til fem korte spørgsmål til de to grupper af børnearbejdere i henholdsvis Dhaka og ude på landet. Disse spørgsmål - og svar - lægges løbende op på hjemmesiden tilgængelig for alle.

Nogle indledende spørgsmål ifm. MEGAFONEN

Der er en række overordnede spørgsmål, som det vil være godt, om I sammen med jeres lærer forholder jer til før og undervejs i processen med jeres klasses bidrag.

• Hvilken problemstilling eller overordnet tema(er) vil I beskæftige jer med?
• Bidrager I med en selvstændig sektion om et overordnet tema, og / eller vil I bidrage til forskellige temaer?
• Hvilken arbejdsdeling laver I i klassen med hensyn til de enkelte underemner?
• Hvordan vil I søge, sortere og udvælge informationer?
• Hvilke udtryksmidler kunne I tænke jer at bruge på nettet: tekster, billeder, lyd?
• Hvilken arbejdsdeling laver I i klassen med hensyn til brug af de forskellige medier undervejs: skrive tekster, optage billeder og optage lyd?
• Er der nogle it-kurser eller andre kurser, som det vil være praktisk, at hele klassen eller nogle enkelte gennemfører?

• Har I planer om at fremlægge og offentliggøre det, I laver, andre steder, f.eks. på skolens eller klassens egen hjemmeside? Og hvis ja, hvordan vil I så medtænke dette undervejs i processen?

Om brug af billeder
Der er fra Politiken og Gyldendal udgivet en særskilt undervisningsavis om fotografi. Den findes også tilgængelig i en samlet elektronisk udgave.

Der er nogle copyright regler vedr. brug af digitale billeder, som det kan være en god ide at sætte sig ind i. Ved billeder forstår man malerier, tegninger, fotografier osv. Hvis man gerne vil bruge et billede, man har fundet i en bog, en avis eller på internettet, skal man have tilladelse fra ”ophavsmanden”, dvs. den der har produceret billedet.

Herudover kan der være nogle etiske overvejelser, man kan gøre sig i forbindelse med brug af fotos.

Diskuter fordele og ulemper ved, at der er regler i forbindelse med brug af fotos med skolens elever på.    Undersøg om jeres skole allerede har nogle regler vedr. brug af fotos af skolens elever f.eks. på skolens hjemmeside og uden for skolen.

I forbindelse med fotos til MEGAFONEN, skal I under alle omstændigheder have clearet rettigheder til alle de illustrationer I ønsker at publicere på den offentligt tilgængelige hjemmeside.

Om brug af lyd
Man kan skelne mellem forskellige former for lyd – også i digital form på en hjemmeside

• reallyd som f.eks. baggrundsstøj med trafik, mumlen, fabrikslyde, ringende telefoner
• speak eller tale, hvor der f.eks. kan være tale om interview, indtaling eller oplæsning
• sang og musik, produceret af nogle udefra - eller en selv eller andre fra klassen

Især hvad angår brug af andres sange og musik, skal der ske en clearing af rettigheder. Det vil sige, at man kun må bruge musikken, hvis man har fået tilladelse af den, der har retten til musikken. Bare fordi en sang eller melodi allerede ligger på internettet, er det ikke ensbetydende med, at man må genbruge det på en anden hjemmeside.

Man skal også være opmærksom på, at digital lyd kan fylde meget, især hvis det skal være i god kvalitet. Så på den ene side er forskellige former for lyde en af de ting, der kan adskille en trykt avis fra en netavis, og på den anden side skal det bruges med omtanke.

Diskuter om I vil bruge lyd som f.eks. stemningsunderbyggende virkemiddel eller dokumentation fra Bangladesh – eller Danmark.   Vurder hvad I selv kan producere med hensyn til indtaling af f.eks. rap eller fremførsel af sang i jeres bidrag til MEGAFONEN.   Husk at forberede jer grundigt rent teknisk, når I skal optage lyd, og når I skal levere de forskellige former for lyd til netavisen.

De helt praktiske og præcise krav i forbindelse med brug af billeder, lyd og video til MEGAFONEN får de involverede klasser direkte fra Red Barnet.