EID - en muslimsk højtid i Bangladesh
Muslimer fejrer ikke jul og påske. Til gengæld har de deres egne højtider Eid-ul-Azha og Eid-ul-Fitr. Datoerne for højtiderne ligger ikke fast som vores jul, fordi de følger den muslimske kalender. Helligdagene rykker omkring et par uger baglæns i forhold til vores kalender hvert år.
Dyr som offergaver Eid-ul-Azha er den vigtigste højtid, men nok også mindste kendte udenfor den muslimske verden. Den falder sammen med afslutningen på den måned, hvor de pilgrimsrejsende vender hjem fra Mekka. Denne dag ofrer muslimer over hele verden geder, okser og kameler. Kødet indgår senere i et kæmpe ædegilde, og de rigeste familier giver noget af deres kød til de fattige.
Afslutning på Ramadanen Eid-ul-Fitr varer tre dage og er afslutningen på fastemåneden Ramadanen. Under Ramadanen spiser og drikker muslimer ikke fra daggry til solnedgang. Det er heller ikke tilladt at lytte til musik, dyrke sex eller nyde andre former for underholdning i løbet af dagen. Fastedagene menes at rense kroppen, give klarhed og lære folk, at der altid er grænser for ens udskejelser.
Hver dag bryder bangladesherne fasten efter aftensbønnen med et glas vand efterfulgt af særlige snacks, typisk friturestegte kødboller, poppede ris med chili og linser og andre delikatesser. Kvinder og piger, der er gravide, ammer eller menstruerer, behøver ikke faste. Helt små børn er også fritaget, og lidt større børn faster kun halvdelen af dagen. Unge faster tit på fuld tid.
Familie, venner og naboer Eid starter med fyrværkeri, lige efter månen viser sig dagen før Eid dag. Forberedelserne til Eid fortsætter indtil sent om natten. Tidligt om morgenen på Eid dag går alle i moske for at bede. Bagefter besøger de deres familie, venner og naboer. Hinduer og buddhister fejrer ikke Eid som en religiøs festival, men deltager i begivenhederne som en del af samfundet og besøger deres muslimske venner og naboer.
Eid dag er – lige som jul - en særlig dag for børn. Om aftenen får de gaver af de voksne i deres omgangskreds. For alle kommer Eid'en imidlertid som en befrielse, og børnene tæller ned næsten som til juleaften. Allerførst beder alle en fælles bøn, og de rige giver ris til de fattige. Derefter starten festen. Alle får nyt tøj, familien kommer på besøg, og alt det, der blev forsømt under Ramadanen, bliver indhentet, til bukselinningen igen strammer.
Af Lotte Ladegaard, 21/10 2004 |