Spørgsmål og svar om Børnekonventionen

• Hvad er børns rettigheder og Børnekonventionen?
• Hvem gælder Børnekonventionen for?
• Hvem har godkendt Børnekonventionen?
• Hvad kan verdens børn bruge Børnekonventionen til?
• Er der brug for Børnekonventionen i Danmark?
• Er Børnekonventionen en lov?
• Hvem passer på, at Børnekonventionen overholdes?
• Hvad bruger organisationerne Børnekonventionen til?
• Hvordan har børns rettigheder været gennem historien?

Hvad er børns rettigheder og Børnekonventionen?
Børnekonventionen er nogle regler, der slår fast, at alle børn i verden har de samme rettigheder. Rettigheder er for eksempel, at børn har ret til at lege, gå i skole, få mad, sige deres mening og ikke få bank. Alle børns rettigheder er skrevet ned i Børnekonventionen. Den hedder FNs Konvention om Barnets Rettigheder, men kaldes tit bare Børnekonventionen. 

Børnekonventionen består af 54 paragraffer - eller som det rigtigt hedder – 54 artikler. Man kan dele dem op i tre grupper af rettigheder:

• Børns ret til overlevelse og udvikling: Retten til det mest grundlæggende, som mad, tøj, lægehjælp, skolegang og tryghed. 
• Børns ret til beskyttelse: Retten til at blive beskyttet mod vold, misbrug, udnyttelse, krig og diskrimination.
• Børns ret til medbestemmelse: Retten til selv at være med til at bestemme over det, der angår en selv, til at sige sin mening og til at være med i foreninger.

En artikel er dog over alle de andre, nemlig artikel 3. Den siger, at man altid skal se på, hvad der er bedst for barnet, når der tages beslutninger om dets liv. Det kalder man også barnets tarv.

Hvem gælder Børnekonventionen for?
For alle børn – uanset hvor i verden de kommer fra og uanset religion, hudfarve og køn. Ifølge Børnekonventionen er man barn, indtil man er 18 år.

Hvem har godkendt Børnekonventionen?
Børnekonventionen er historiens mest populære menneskerettighedsaftale. Den blev vedtaget i FN den 20. november 1989. Siden har næsten alle lande i verden sagt ja til at overholde de regler, der står i Børnekonventionen. Danmark sagde ja til Børnekonventionen i 1991.

Hvad kan verdens børn bruge Børnekonventionen til?
Børn er mennesker med egne meninger, følelser og behov på lige fod med voksne. Det står i Børnekonventionen. Før ville mange voksne ikke acceptere, at børn skal respekteres som selvstændige personer.

Børnekonventionen har gjort det helt tydeligt, at børn lige som voksne har rettigheder f.eks. til at sige deres mening, vælge deres religion og ikke blive udsat for bank. Hvis nogle voksne f.eks. vil stoppe børn i at sige deres mening, kan børnene råbe højt og sige, at det har de ret til ifølge Børnekonventionen.

Børnekonventionen slår også fast, at børn skal have et godt liv. Hvis børn sulter, skal de altså have mad, fordi de har ret til det og ikke bare fordi, det er synd for dem.

Er der brug for Børnekonventionen i Danmark?
I forhold til mange lande er Danmark et temmelig godt sted at være barn. Her er der gratis skolegang, og der er ikke en masse børn som går sultne i seng eller udfører farligt børnearbejde. Men det betyder ikke, at alle har det godt. Faktisk er der en del danske børn, der har det skidt. Det kan være fordi, de får tæv, eller forældrene drikker, eller de har det dårligt i skolen. Man mener, at ud af ti børn, er der en eller to, der har det så dårligt, at de har brug for hjælp. Den hjælp har de ret til ifølge Børnekonventionen.

Er Børnekonventionen en lov?
Nej. Man kan ikke gå direkte ind i en retssal i Danmark og bruge Børnekonventionen som lov. Men når et land har tilsluttet sig Børnekonventionen, skal det indrette landets love efter konventionens regler. Og selvfølgelig skal landene sikre børnene alle de rettigheder, der står i Børnekonventionen. Landets regering har også pligt til at oplyse befolkningen om, hvad der står i Børnekonventionen. Faktisk burde børns rettigheder og Børnekonventionen stå på skoleskemaet overalt i verden.

Hvem passer på, at Børnekonventionen overholdes?
FN har nedsat Børnekomiteen, som er en forsamling på ti personer fra hele verden. De skal kontrollere, at landene lever op til deres pligt og sørger for, at børn får deres rettigheder opfyldt. Alle lande skal hvert femte år sende en rapport til Børnekomiteen om, hvad de har gjort for børnene. Børnekomiteen skriver en rapport tilbage til landet, hvor den påpeger, hvad landet skal gøre bedre for børn.

Der er ingen straf for ikke at overholde Børnekonventionen. Forskellige organisationer som f.eks. Red Barnet holder også øje med, at landene ikke overtræder reglerne i Børnekonventionen.

Hvad bruger organisationerne Børnekonventionen til?
For organisationer som Red Barnet, UNICEF og andre børnerettighedsorganisationer er Børnekonventionen et vigtigt arbejdsredskab. Organisationerne udfører hjælpearbejde i blandt andet de fattige lande, hvor mange af børns rettigheder ikke bliver respekteret.

Organisationerne oplyser børn, deres forældre – ja hele befolkningen om, at børn har ret til et godt liv ifølge Børnekonventionen. Organisationerne går også til landenes regeringer og påpeger, at de faktisk selv har godkendt Børnekonventionen og dermed har forpligtet sig til at forbedre forholdene for børn.

Hvordan har børns rettigheder været gennem historien?

• 1924: Folkeforbundet vedtager Genève-erklæringen, der bl.a. fastslår behovet for at yde børn en særlig omsorg.
• 1959: FN vedtager Erklæringen om Barnets Rettigheder. En erklæring der kun udtrykker en hensigt og ikke er et bindende, internationalt dokument.
• 1979: I 'Det Internationale Børneår' tager Polen initiativ til at lave en børnekonvention, der er bindende for de lande, der godkender den. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra 43 lande.
• 1983: 50 ikke-statslige organisationer (de såkaldte NGO'er), heriblandt Red Barnet, går sammen om at udarbejde ideer og forslag til arbejdsgruppen. Disse ændringsforslag får en væsentlig plads i den nye Børnekonvention. Den godkendes af FNs Menneskerettighedskommission.
• 1989: Konventionen om Barnets Rettigheder vedtages på FNs Generalforsamling. Den nye Børnekonvention består af 54 artikler, som handler om de grundlæggende rettigheder, alle børn har.
• 2002: 192 lande har ratificeret Børnekonventionen – det vil sige alle verdens lande på nær to. USA har underskrevet den for en del år siden, men endnu ikke godkendt den. Somalia underskrev den i 2002.