Interview med virksomheden Switcher

Interview med Daniel Rüfernacht
Corporate Social Responsibility Director

Om Switcher
Det svejtsiske tøjfirma Switcher får produceret T-shirts og andet tøj i Indien, Kina, Portugal og Schweiz. Firmaet har implementeret en code of conduct baseret på diverse ILO-konventioner. Men respekten for medarbejderne rækker også ud over selve arbejdspladsen. Switcher opretter skoler, sundhedsklinikker og internetcafeer og skaffer rent drikkevand samt øger folks viden om sundhed, hygiejne og miljø.

I 2001 vandt Switcher sammen med sin hovedleverandør Prem Group i Indien prisen "Corporate Conscience Award" for  implementering af SA8000 arbejdspladsstandarden. Switcher deltager i ngo'en Clean Clothes Campaign's pilotprojekt om uafhængig kontrol hos deres leverandører.

www.switcher.com
www.cleanclothes.ch/d/Reports.htm
Clean Clothes Campaign's site: Her kan man læse resultaterne af ngo'ens eksterne revision af Switchers leverandører i Kina og Indien.

"Vi har inviteret en ngo til at kontrollere os, på den måde forbedrer vi etikarbejdet"
Virksomhederne bør give noget tilbage til ulandene, som ikke bare er betaling for ordren. Vi vil give folk mulighed for at udvikle sig, siger Daniel Rüfernacht fra det svejtsiske tøjfirma Switcher. Rüfernacht går i rette med de virksomheder, som kalder sig socialt ansvarlige, blot de overholder lovene. Switcher mener, der skal mere til. De opretter skoler, giver vandforsyning og internetadgang, og tekstilarbejderne får 20 % mere i løn.

I den indiske "T-shirts-by" Tripur efterlader Switcher sig tydelige spor. Ikke i form af nedslidte arbejdere og forurenede floder, ifølge Switcher. Tøjfabrikanten sørger derimod for rent drikkevand, skoler for tekstilarbejdernes børn og en mobilskole for børnearbejdere. Da grundlæggeren af Switcher i 1980'erne rejste rundt og besøgte leverandører forskellige steder i verden, blev han chokeret over arbejdsbetingelserne på tekstilfabrikkerne. Han besluttede sig for, at produktionen af Switchers blå, gule og røde T-shirts hverken skulle skade miljø eller de mennesker, der producerer dem. Tværtimod.

- Efter topmødet i Rio i 1992 tog det rigtigt fart, og vi fik en betegnelse for hele indsatsen: Bæredygtig udvikling. Siden 1998 er alt omkring vores code of conduct blev sat formelt i system. F.eks. har vi ansat fem social compliance officers til at sikre, at vores politik bliver ført ud i livet i produktionslandene Indien, Portugal og Kina, siger Daniel Rüfernacht, Corporate Social Responsibility Director i Switcher.

For Switcher handler corporate social responsibility (csr) om meget mere end at have en code of conduct. Faktisk mener virksomheden, at det blot er en selvfølge at have en politik skrevet ned på papir.

- Vi opfatter ikke csr som noget specielt vigtigt. Det er blot normalt at opføre sig ordentligt. Som et socialt ansvarligt firma er vi forpligtet til at overholde de internationale konventioner, også selv om landene ikke har tiltrådt dem. I vores code of conduct står der også, at vi skal respektere de nationale love. Ifølge kinesisk lovgivning har landet en 40-timers arbejdsuge. Når man går ind på fabrikkerne, vil man se, at de mange steder arbejder 90 timer om ugen. Får virksomheder produceret tøj under sådanne vilkår, medvirker de til noget kriminelt, fastslår Daniel Rüfernacht.

Ngo kontrollerer Switcher
Indtil for nylig havde omverdenen kun Switchers ord for, at virksomheden levede op til love og konventioner. Daniel Rüfernacht rejste selv rundt til leverandørerne og lavede intern revision. Men nu suppleres dette med kontrol foretaget af den uafhængige ngo Clean Clothes Campaign.

- Clean Clothes Campaign laver revision ved at tale med arbejderne og ledelsen, hvorefter de udarbejder en rapport. Switcher får så mulighed for at rette op på eventuelle fejl. Ngo'en laver herefter en ny revision hos leverandørerne, og denne rapport bliver offentliggjort på internettet. Det virker bedre, når folk udefra laver kontrollen. Samarbejdet med ngo'er kan give en virksomhed mere troværdighed, understreger Daniel Rüfernacht, der ikke er bange for, at ngo'erne vil forsøge at skade virksomheden.

- Man skal skelne mellem aktivister og ngo'er. Aktivisterne er ude på at "dræbe" en. Men virksomhederne har ingen grund til at være bange for ngo'erne. De har ligeledes know how, når man vil lave sociale projekter. Men jeg sørger altid for, at de også putter penge i projektet. Så har ngo'en et større engagement i, at projektet lykkes.

Switcher taler gerne højt om virksomhedens csr-indsats og synes ikke, at åbenheden gør virksomheden meget sårbar over for kritik.

- Vi tror ikke, at tavshed hjælper. Vi har jo inviteret ngo'en til at kontrollere Switchers leverandører, fordi det vil være en hjælp til at forbedre os. Vi vil hellere sige: Kom indenfor og se – inden I går til pressen. Og vi beder ngo'en om at sige, hvilke fejl de finder, så vi kan rette dem.

Men hvis pressen hører om fejl og overtrædelser, vil de jo ikke undlade at offentliggøre dem?
- Hvis du ikke gør noget inden for feltet social ansvarlighed, så er du i sådan en situation "død". Men hvis du gør noget, så vil pressen aldrig "dræbe" dig.

Sociale projekter også uden for fabrikkerne
Det styrker Switchers position og image, at virksomheden har iværksat csr-indsatsen på eget initiativ og ikke på baggrund af negativ presseomtale. For eksempel har virksomheden aldrig haft problemer med børnearbejde.

- Vores firma voksede samtidig med vores leverandør i Indien, og der har aldrig været børn ansat. Vores ansattes børn arbejder heller ikke andre steder. Vi har bygget syv skoler, hvor det er gratis for børnene at gå, til de er 14 år gamle. Her giver vi også eleverne informationer om børns rettigheder, så de bliver bevidste om, at det er vigtigt, at de får en uddannelse. Desuden har vi oprettet en mobil skole for børnearbejdere fra andre fabrikker, som arbejder for at betale deres forældres gæld af. Vi henter børnearbejderne før eller efter arbejde og transporterer dem ud af byen, hvor de modtager undervisning nogle timer.

Switcher har pålagt sine leverandører kun at ansætte folk over 16 år. Men i mange lande giver loven mulighed for, at man kan ansætte 14-årige på fuld tid. Ofte har de unge hårdt brug for et job, for de skal i gang med at forsørge sig selv, når de er færdige med skolen.
- På en måde er det en smule diskriminerende. Men vi ønsker, at de ansatte skal have en uddannelse. Vi mener, det er vores ansvar at give dem det, for ofte kan de meget lidt efter grundskolen. Derfor har vi oprettet ungdomsuddannelser, hvor de lærer flere skolefag, men intet om at sy. Vi vil give dem en chance for at blive noget andet i fremtiden. Jeg ville ikke kunne sove om natten, hvis disse unge altid var nødt til at arbejde for vores virksomhed.

Vil støtte folks udvikling
Daniel Rüfernacht bliver tit konfronteret med, at det ikke er tekstilbranchens ansvar at lave sociale projekter uden for fabrikken.

- Det store emne på csr-konferencer er altid: Hvad er regeringens rolle? Vi er enige i, at regeringer har en stor rolle at spille. Men i Indien er der ikke en tilstrækkelig infrastruktur, så vi er nødt til at forbedre den, for at vi kan få produceret vores varer. Hvorfor så ikke også forbedre den for folk, som lever der? Switcher har brug for at få kørt vand ind til processen omkring farvningen af T-shirts, men vi vælger også at få transporteret drikkevand ind til byen. I Kina har vi internetadgang på fabrikken. De ansatte ønskede at få mere at vide om, hvad der sker i verden. Så vi har givet dem adgang til nettet og underviser dem i menneskerettigheder, selv om det ikke er tilladt.

Når man bygger skoler og skaffer vand, risikerer man så ikke at blive en slags ny kolonisator?
- Globaliseringen er en form for kolonialisme. Men vi mener, at vi bør give noget tilbage, som ikke bare er betaling for ordren. Vi vil give folk mulighed for at udvikle sig. Vi kalder det et nyt patriarkat. Fordelen ved det nye er, at folk selv kan vælge, om de vil nyde godt af det eller ej. Alle aktiviteter opstår på baggrund af ønsker fra folk selv. De definerer behovene, og vi giver pengene. Det er deres skoler, og regeringen har anerkendt dem.

Giver 20 % mere i løn
Switchers engagement i at bygge skoler og lave andre sociale projekter giver ofte virksomheden en rigtig god omtale i medierne.

I 2001 vandt virksomheden desuden en pris for sin csr-indsats i Indien. Men Daniel Rüfernacht afviser, at det blot handler om kolde forretningskalkuler.

- Vi gør det ikke for at tjene på det. Men fordi vi bør gøre det. Vi siger, at det er en god forretning, når alle i leverandørkæden smiler. Vi vil f.eks. ikke lade os børsnotere, for vi er bange for at miste vores værdier. Man taler om shareholder values – vi vil sikre vores careholder values, og vi vil hellere, at medarbejdere og organisationer køber vores aktier.
Daniel Rüfernacht mener, at virksomheder, der opererer i ulandene, i højere grad bør gøre sig klart, at de har et stort ansvar.

- Når man arbejder med folk i den 3. verden og har set de forhold, de lever under, er man nødt til at gøre noget. Desværre definerer de fleste i dag corporate social responsibility, som blot det at overholde lovene. Men vi gør mere i kraft af vores sociale projekter og ved at give folk en rimelig løn. De ansatte er ikke længere på akkord, men får månedsløn året rundt.
Switcher mener, at de med god ret kan sige, at de giver folk en løn, de kan leve af. 

- Vi har fået lavet et studie af, hvad forskellige grupper mener er en "leveværdig løn". Myndighederne i den indiske delstat kom med et for lavt udspil, da de ønskede at holde lønnen nede for at opretholde konkurrencefordelen, mens arbejderne havde et andet syn på sagen. Vi valgte at give arbejderne 50 euro om måneden, hvilket er 20 % mere, end andre tekstilarbejdere i regionen tjener.

Andre vil sige, at de ikke kan klare sig i konkurrencen, hvis de skal give højere lønninger?
- Vi aftager mellem 80 og 100 % af vores leverandørers produktion, og vi har kun få leverandører. Vores indtjening er ikke bygget op omkring at få fem cent i rabat hos 20 forskellige leverandører, men på storproduktionsfordele. Vi har fået syet 50-60 millioner T-shirts hos vores leverandør i Tripur, Indien.

Madkuponer og fritidstilbud
Når Switcher bliver bedt om at gøre status over det sidste årtis arbejde med social ansvarlighed, er svaret ikke, at de nu har gjort så meget, at de vil læne sig tilbage og slappe af. Virksomheden formulerer hele tiden nye visioner.

- Vi kan forbedre os på mange punkter, f.eks. har jeg fundet ud af, at mange af de indiske tekstilarbejdere bruger en stor del af lønnen på prostituerede og narko, så familierne ikke har nok at leve af. Vi vil derfor uddele kuponer, som familierne kan købe mad og andre basale fornødenheder for i fabrikkens butik. Vi skal i det hele tage blive bedre til at identificere folks behov for f.eks. fritidsaktiviteter.

Daniel Rüfernacht har heller ikke personligt brug for tage et hvil fra arbejdet med at finde på nye csr-tiltag.
- Det er meget givende at være i et firma, der tillader én at gøre, næsten hvad man vil. Selvfølgelig er der en grænse for, hvor mange penge jeg må bruge. Men de penge, jeg har til rådighed, er tilstrækkeligt til, at jeg kan gøre tingene på en god måde. Det er meget udfordrende at være med til at forbedre folks levebetingelser – og jeg sover godt om natten.

Et godt råd til andre virksomheder
Switcher opfordrer andre virksomheder til at lave sociale projekter. Og Daniel Rüfernacht understreger, at det ikke behøver at ruinere firmaet.

- Vi har aldrig gjort fuldstændigt op, hvor meget vi investerer i
csr-arbejdet, men jeg vil tro, at det er 1½-2 % af vores omsætning. Det er muligt for alle. Og det er peanuts i forhold til, hvad vi kunne investere. Men for pengebeløb, man intet kan udrette med i Europa, kommer man meget langt i et uland. 300.000 euro kan udrette mirakler i Indien.