Interview med Skandinavisk Tobakskompagni

Interview med Birgitte Henrichsen
Informationschef i

Om Skandinavisk Tobakskompagni
Skandinavisk Tobakskompagni driver House of Prince, der producerer cigaretter til primært det europæiske marked. Skandinavisk Tobakskompagni er en international virksomhed med 10 datterselskaber bl.a. Tivoli , Dagrofa og ST Cigargroup i Holland.

House of Prince har en række datterselskaber bl.a. i Polen, Grækenland og Baltikum. Skandinavisk Tobakskompagni har en csr-politik, der lægger vægt på at bekæmpe børnearbejde i udviklingslandene. Skandinavisk Tobakskompagni sidder med i bestyrelsen for den verdensomspændende fond: Eliminating Child Labour in Tobacco. 

www.st.dk

"Det er en øjenåbner at komme på forsiden af Politiken en hel uge"
Vi skal være åbne for kritik, det bringer os videre, siger Birgitte Henrichsen, informationschef i Skandinavisk Tobakskompagni. Efter at virksomheden har været i pressens vridemaskine, lyder rådet: Lav en strategi, få råd af ngo'er og gå sammen i store industri-initiativer – så kan virksomheder for alvor gøre en forskel.

Med overskrifter som "Børnearbejde bag danske cigaretter" og "Tobaksgigant vildleder" startede en uges massiv presseomtale i Politiken i marts 2001. Skandinavisk Tobakskompagni var på anklagebænken. Børn under ti år knokler i tobaksmarkerne i Zimbabwe og Malawi, og bønderne kan knapt overleve på den betaling, de får for tobakken, lød historierne.

Skandinavisk Tobakskompagni svarede i første omgang, at de ikke kunne gøre noget ved sagen. Det er mellemhandlerne, der har den direkte kontakt til bønderne. De må stille krav. Vi opkøber tobakken på auktioner, lød meldingen fra den danske tobaksgigant.

- Det kom til at fremstå, som om vi ikke ville tage os af det. Men det var forkert. Vi var i gang med at undersøge flere initiativer, men vi havde ingen strategi. En supermarkedskæde bad os om at få et konsulentfirma til at kontrollere, at der ikke fremover var børnearbejde hos 40.000 tobaksfarmere i Malawi. Men det er jo ikke muligt. Hvis man ikke selv har en strategi, bliver man trukket rundt i manegen af andre. At komme på forsiden af Politiken blev en øjenåbner og en katalysator for at få lavet en overordnet samlet strategi, understreger Birgitte Henrichsen.

I dialog med ngo
Red Barnet gik også ind i debatten. Anbefalingen til Skandinavisk Tobakskompagni var, at de ikke kunne lægge ansvaret over på underleverandørerne, men at de selv havde en moralsk forpligtelse til at udvikle en seriøs politik til bekæmpelse af børnearbejde. Senere på ugen lød overskriften "Tobakskompagni kommer kritikere i møde". Da havde Skandinavisk Tobakskompagni sagt ja tak til Red Barnets tilbud om at hjælpe med at udvikle en strategi.

- Det var en nyttig, kritisk dialog. Red Barnet hjalp os til hurtigt at få overblik over, hvilke beslutninger vi skulle tage strategisk. Vi fik forståelse for, at det ikke bare handler om at stille krav til underleverandørerne. Det er jo ikke fordi, vi virksomheder er onde. Men på det tidspunkt vidste vi ikke, hvordan samfundsansvar i forbindelse med landbrugsproduktion i ulande håndteres. Det var nyttigt at diskutere med en ngo, der kunne formidle en del af den viden.

Birgitte Henrichsen forklarer, at det f.eks. var vigtigt at få analyseret det komplekse spørgsmål om definitionen på børnearbejde.

- Vi lavede en politik, der lægger vægt på, at børn har ret til uddannelse og til ikke at udføre hårdt arbejde eller farligt arbejde med f.eks. sprøjtemidler. Det er således ikke alt arbejde, børn har, der skal være forbudt. Vi er nødt til at se på sammenhængen med fattigdom, og at mange børn arbejder på familiens gård, fortæller Birgitte Henrichsen, der ved, at det for mange er et kontroversielt standpunkt. Men faktisk mener hun, at det omvendte er langt værre:
- Jeg vil kalde det vestlig kulturimperialisme, hvis man siger, at børn slet ikke må arbejde. For hvem skal så forsørge de 40 % af børnene, der er blevet forældreløse på grund af aids i Malawi?!

Tobakskompagniets plan mod børnearbejde
Skandinavisk Tobakskompagnis børnearbejdsstrategi har tre niveauer: Tobaksvirksomheden vil arbejde procesorienteret og langsigtet med social ansvarlighed på globalt, nationalt og lokalt niveau.
 
Globalt niveau: Skandinavisk Tobakskompagni er aktivt medlem af Eliminating Child Labour in Tobacco. Det er en fond, som har alle aktører i tobaksdyrkning og fremstilling som medlemmer, nemlig:

Fagforeninger, råtobakdyrkernes organisationer, råtobakleverandører og en lang række af de internationale tobaksvirksomheder som f.eks. BAT og Philip Morris. FNs Arbejdsorganisation rådgiver fonden.

Formålet med ECLT-fonden er at sætte ind over for problemerne med børnearbejde i tobaksdyrkning. Fonden har foreløbig iværksat projekter i Malawi, Tanzania, Filippinerne og Mexico. 

Læs mere på www.eclt.org

Nationalt niveau: Skandinavisk Tobakskompagni har udarbejdet en code of conduct og tilsluttet sig British American Tobacco's handlingsplan Social Responsibility Programme.

De to tobaksvirksomheder har uddannet egne medarbejdere til at vejlede og kontrollere, at leverandørerne i udviklingslandene lever op til deres code of conduct. Programmet oplyser også tobaksfarmerne om børnearbejde, forsvarlig brug af pesticider og andre csr-spørgsmål.
 
Lokalt niveau: Skandinavisk Tobakskompagni vil støtte lokale organisationer, der arbejder med at forbedre forholdene for børn i tobaksproducerende ulande. Pilotprojektet er bygningen af en skole i Malawi, som har Red Barnet og ECLT-fonden som rådgivere.

Børnearbejde – et problem med mange ansigter
Da Skandinavisk Tobakskompagni lavede strategi mod børnearbejde, gik det op for dem, at børnearbejde er et meget komplekst problem. Informationschef Birgitte Henrichsen fortæller.

- Vi fandt ud af, at der ikke er en entydig forklaring på børnearbejde. I Malawi skyldes det fattigdom, for der får familierne et for lille udbytte af deres tobaksmarker.

- Men i Mexico hænger børnearbejde uløseligt sammen med diskrimination. Her arbejder de indianske børn og voksne som sæsonarbejdere hos storbønderne under usle forhold. Der er hverken ordentlige boliger, skoler eller børnehaver. For herremanden kan det ikke gå hurtigt nok med at få plukket tobakken. Han vil have indianerne væk fra sin jord, så snart høsten er overstået.

Bedre høst, så børn kan komme i skole
Mediestormen og dialogen med Red Barnet blev startskuddet til, at Skandinavisk Tobakskompagni gik i gang med en omfattende indsats over for børnearbejde.

Børnearbejdsstrategien udføres på tre niveauer: På globalt plan har Skandinavisk Tobakskompagni meldt sig ind i Eliminating Child Labour in Tobacco (ECLT), som er en fond bestående af repræsentanter for tobaksdyrkerne, fagforeningerne, råtobakleverandørerne og de store tobaksvirksomheder. Tilsammen vil parterne gøre en indsats over for børnearbejde.
På nationalt plan i ulandene ønsker fonden at uddanne og kontrollere, at leverandørerne griber ind over for børnearbejde. Og på lokalt plan støtter Skandinavisk Tobakskompagni opbygningen af en skole i Malawi.

- Fonden og vi kører ikke selv projekter. Vi vil hellere støtte lokale organisationers eller ngo'ers projekter frem for at starte vores egen udviklingsorganisation.

I udviklingsprojekterne i Malawi er der fokus på, at børnearbejde også er kulturelt betinget. Forældre, der ofte selv er analfabeter, skal oplyses om, at det er vigtigt, at børn går i skole. Desuden bliver bønderne trænet i bedre dyrkningsmetoder, og de får adgang til kunstvanding og rent drikkevand. Målet er at få fat i selve børnearbejdets rod: Fattigdom. Forældrene lærer at øge udbyttet, så de kan høste majs tre gange om året. Når man kan forsørge flere mennesker på samme jordlod, bliver der råd til at sende børnene i skole. Der bliver også nemmere adgang til rent vand, så børnene ikke tager skade af at slæbe vand, og så de undgår at blive syge af forurenet vand.

Hvorfor betaler I ikke bare mere for tobakken?
- Man kan ikke løse problemet ad den vej. Først og fremmest, fordi tobak handles til en verdensmarkedspris og ud fra kvalitet. Hvis man pludselig skulle give dobbelt så meget for tobakken i Malawi, ville tobaksfirmaerne måske hellere købe en bedre tobak i USA. Hvordan skal vi styre verdensmarkedspriserne, når vi kun har ½ % af verdensmarkedet på cigaretter?!

Sammen med de store har vi mere magt og flere penge
Skandinavisk Tobakskompagni arbejder tæt sammen med en af de helt store cigaretproducenter, British American Tobacco, om at få leverandørerne til at overholde deres code of conduct i et såkaldt Social Responsibility Programme. Birgitte Henrichsen sammenligner dem med musen og elefanten.

- Alene ville vi bare stå og stampe i jorden f.eks. i Malawi, hvor vi opkøber 0,8 % af landets råtobak. Vi er nødt til at have en stor spiller i ryggen, hvis det bliver nødvendigt at true leverandørerne med, at vi ikke vil handle med dem. 

Birgitte Henrichsen påpeger også, at tobaksinteressenterne med ECLT-fonden har stor indflydelse over for regeringer og donorer. Og hun mener, at mange andre brancher burde gå sammen i industriinitiativer, som repræsenterer alle interessenter.

- Når vi fra industrien mødes med dyrkerne, fagforeningerne og ngo'erne, kan vi, trods forskellige synsvinkler, samles om at tage udgangspunkt i tobaksbøndernes behov. Hvis det alene var én virksomhed eller én industri, så ville man være mest optaget af at beskytte sit eget image. Og i et stort initiativ kan man også få flere penge at lege med, så man kan udrette noget.

Taler ikke højt om sociale projekter
Skandinavisk Tobakskompagni vil ikke aktivt bruge deres csr-indsats som en del af en imagepleje.

- Vi har mere brug for at være socialt ansvarlige end andre, fordi vi handler med et kontroversielt produkt. Men hvis vi går ud med reklametrommer om, hvor gode vi er, vil det give bagslag. Vi føler, at det, vi gør, er at være ordentlige forretningsfolk, siger Birgitte Henrichsen.

Skandinavisk Tobakskompagni skilter heller ikke med, at de har en gavefond, der hvert år deler flere millioner ud til forskellige formål. På spørgsmålet om, hvor meget virksomheden investerer i sin csr-indsats, lyder svaret:
- I arbejdet mod skadeligt børnearbejde har vi investeret nogle millioner - det er under fem - i form af skoleprojektet og medlemskab af fonden. Men vi kan ikke gøre op, hvor meget det f.eks. koster os i tabt konkurrenceandel, at vores csr-politik siger, at vi ikke vil reklamere for cigaretter over for børn og unge samt i tv, hvor dette ellers måtte være tilladt. 

Positiv respons fra modtagerne i Malawi
For Skandinavisk Tobakskompagni er indsatsen over for børnearbejde ikke tidsbegrænset.
- Vi har lavet en fem-års plan for csr, og efter det første år har vi nået det, vi ville. Men når de fem år er gået, sætter vi os nye mål, understreger Birgitte Henrichsen.

Men gør I nok?
- Nej vi gør ikke nok. Men vi gør det, der er muligt. Det er nyt at gå så langt ned i værdikæden, og mig bekendt var vi de første, der blev konfronteret med, at det var vores ansvar.

Birgitte Henrichsen lægger ikke skjul på, at tobaksvirksomheden hellere ville have undgået at komme i pressens vridemaskine. Men hun mener alligevel, at det også var til gavn.

- Man skal være åben for kritik, for man skal ikke underkende, at det er kritikken, der bringer én videre.

Selv om det er hendes job at være med til at skabe et positivt image omkring Skandinavisk Tobakskompagni, vover hun alligevel at sige, at det ikke er med den alen, hun måler virksomhedens csr-indsats.

- Vi var til en konference i Norge, hvor der var deltagere fra organisationer i Malawi, som gav os en enorm positiv respons på vores indsats. Det giver mig en tro på, at det, vi gør, er det rigtige. Man skal ikke måle sig på en konfrontation i dansk presse, men på, om de folk, man hjælper, bliver glade.

Et godt råd til andre virksomheder
- Fokuser på jeres kerneproduktion. Det er let at kontrollere, om der er børnearbejde på jeres egne fabrikker og hos underleverandører. Får styr på, om det findes længere ude i værdikæden.

- Find nogle store at samarbejde med. Det giver større gennemslagskraft og flere penge. Inviter alle interessenter med, når I skal beslutte, hvordan I kan sætte ind over for problemerne. Lav en strategi for, hvad I vil opnå, og hvilke niveauer, I vil arbejde på. Og fastsæt nogle mulige mål, siger Birgitte Henrichsen.