Interview med Det Internationale Kakao Initiativ

Interview med Hans Rysgaard
Præsident for sammenslutningen af verdens chokoladeproducenter

Om Det Internationale Kakao Initiativ
The International Cocoa Initiative (ICI) blev dannet i juli 2002. ICIs  opgave er at bekæmpe de værste former for børnearbejde i kakaoproduktionen og forbedre kakaobøndernes indtjeningsmuligheder.

Kakao Initiativet består af seks repræsentanter fra chokoladeindustrien og seks fra fagforeninger, forbrugerorganisationer og andre ngo'er, der har børns forhold som deres hovedopgave. FNs Arbejdsorganisation ILO er rådgiver for gruppen.
Chokoladeindustrien har forpligtet sig til fra 1. juli 2005 at indføre et certificeringssystem, der skal sikre, at kakaobønnerne bliver produceret uden umenneskeligt børnearbejde i overensstemmelse med ILOs konvention 182, der omhandler bekæmpelse af de værste former for børnearbejde, herunder slavearbejde.

www.international-confectionery.com

"Vi kan ikke sige til en million kakaodyrkere, at deres børn ikke må hjælpe til på farmen"
Lad være med at boykotte lande, hvor der findes børnearbejde, siger Hans Rysgaard, præsident for sammenslutningen af verdens chokoladeproducenter. Virksomheder og brancher skal hellere tage et ansvar og være med til at løse problemerne.

Chokoladeindustrien er sammen med fagforeninger og ngo'er gået til kamp mod det umenneskelige børnearbejde på verdens kakaofarme.

Billeder af små chokoladebrune børn, der slider deres liv og barndom op som slaver på kakaofarme i Vestafrika, gik hen over tv-skærmen i 2001. Kort efter fulgte talrige avisartikler. Og da pressen bragte historien om, at spøgelsesskibet MV Etireno ikke kunne få adgang til havne i Vestafrika, fordi lasten var fuld af børneslaver til kakofarmene, brød helvede løs. Ngo'erne og forbrugerne rasede. Og hos verdens chokoladefabrikanter var man chokerede:

-  Kan det være rigtigt, at børn arbejder som i starten af forrige århundrede, og at der går folk rundt og slår løs på børnene? spurgte Hans Rysgaard, der dengang var koncerndirektør for Toms Chokolade og nu er præsident for International Confectionery Association, sammenslutningen af verdens chokoladeproducenter.

Inviterer kritikerne med til bordet
Rysgaard indkaldte sine indkøbere og leverandører, der ikke kunne genkende mediernes historier. Men de følte sig ikke sikre. Producenter og indkøbere har ikke nødvendigvis et fuldt kendskab til, hvad der foregår på kakaofarmene. Chokoladeproducenterne ejer ikke selv farmene. De opkøber kakaobønnerne på kakaobørser i Europa og USA.

- For 15 år siden ville industrien have sagt: Det er ikke vores ansvar. Men i 2001 gik vi ikke ud og benægtede det. I stedet sagde industrien: Hvis der er noget om snakken, vil vi gøre alt for at ændre det. Vi kan ikke leve med, at folk forbinder chokolade med slavearbejde, understreger Hans Rysgaard.

Det løfte blev startskuddet til et kæmpeprojekt. Den internationale chokoladeindustri satte sig til bords med alle, der har interesse i problemet: Ngo'er, fagforeninger, forbrugerorganisationer, FNs Arbejdsorganisation ILO og den amerikanske statslige bistandsorganisation USAID og andre. For det nydannede Internationale Kakao Initiativ (ICI) handlede det om først at få undersøgt, om der var hold i anklagerne om børneslaver. Dernæst måtte man vurdere, hvad man skulle stille op med problemet.

Hans Rysgaard mener, at ngo'erne, der indgår i samarbejdet, er modige.
- Når ngo'erne går sammen med os, sætter de meget på spil. De skal leve op til, at folk kan have tillid til, at de er uafhængige og er oppe på barrikaderne og kæmper for deres sag. I vores samarbejde stiller ngo'erne stadig mange kritiske spørgsmål og er med til at sikre, at vi leverer, hvad vi har lovet.

Få slaver, mange børn i arbejde
Den amerikanske regerings udviklingsorganisation USAID og FN-instituttet for tropisk landbrug IITA gennemførte en større undersøgelse af forholdene på de små, familieejede kakaofarme i Vestafrika, hvor 70 % af verdens kakao bliver produceret.

Undersøgelsen viste, at 284.000 børn arbejder i kakaomarkerne, og at knap 2500 af dem muligvis var blevet solgt som slaver. Kakaofarmerne oplyste, at kun 1 % af børnene var direkte ansat og arbejdede på fuld tid. De fleste af de andre arbejdende børn var farmernes egne børn. Undersøgelsen viste også, at børn blev sat til at udføre farligt arbejde med bl.a. ubeskyttet brug af sprøjtemidler og store knive (macheter), og at de fleste aldrig kom i skole. Flere organisationer er efterfølgende gået i rette med undersøgelsen, da de mener, der findes langt flere børneslaver i kakaoproduktionen.

- Vi tror ikke, at undersøgelsen giver et 100 % dækkende billede. Og ja, den kan være behæftet med fejl. Men vi har tillid til undersøgelsens konklusion: Der er ingen udbredt brug af børneslaver på kakaofarme i Vestafrika. Men uanset undersøgelsen fortsætter vi vores projekt, og vi vil levere et certificeringssystem for kakao pr. 1.7.2005. Det vil sige, at vi herefter vil kontrollere og garantere, at kakaobønner bliver produceret uden umenneskeligt børnearbejde.

At undersøgelsen nu har slået fast, at der findes i hundredtusindvis af børn, der arbejder i deres familiers kakaomarker, giver ikke Hans Rysgaard sved på panden.
- Vi mener ikke, at man skal sige til kakaofarmerne, at deres børn ikke må hjælpe til i landbruget. Det er en del af kulturmønstret, at børn arbejder eller hjælper med i landbrug over hele verden. På engelsk kan man fint skelne. Her siger man, at det er i orden at hjælpe, "do child work". Men det, vi er imod, er den organiserede og udnyttende form for børnearbejde, "child labour".

Under mediestormen raslede amerikanske politikere med sablerne. Hvis ikke chokoladeproducenterne kunne garantere, at kakaoen var dyrket uden børnearbejde, så ville de indføre en lov om, at chokoladen skulle mærkes: Fremstillet med børnearbejde. Industrien advarede mod denne strategi.

- Vi syntes ikke, at det var vejen frem. Hvis chokoladeindustrien boykottede et eller flere lande i Vestafrika og begyndte at opkøbe kakao fra andre lande, hvad ville der så ske med f.eks. de 3-4 millioner mennesker, der alene i Elfenbenskysten er afhængige af kakaodyrkning? påpeger Hans Rysgaard.

Uddannelse til bønder i stedet for højere betaling
I stedet for at vende disse lande ryggen er Det Internationale Kakao Initiativ gået i gang med et større udviklingsprojekt. Ude hos farmerne oprettes skoler - de såkaldte farmer field schools, hvor bønderne først og fremmest bliver undervist i effektive dyrkningsmetoder, så de kan producere mere og bedre kakao. Projektet forsøger også at få farmerne til at danne kooperativer for derved at stå stærkere og selv sælge kakaoen og springe fordyrende mellemmænd over.

- Vi kan kun løse problemer med børnearbejde og dårlige arbejdsmetoder ved at gøre noget ved den måde, dyrkningen foregår på. De sociale problemer på kakaofarmene løses ved uddannelse og ved at gøre landbruget mere effektivt, bæredygtigt og miljørigtigt, siger Hans Rysgaard.

Projektet forsøger dog også at ændre bøndernes indstilling til børnearbejde.
- Via radioprogrammer og i vores farmer field schools siger vi til farmerne, at børn ikke må bruge farlige redskaber eller arbejde med sprøjtemidler, og vi lægger vægt på, at børn skal gå i skole. Afskaffelse af børnearbejde og skolegang hænger uløseligt sammen. Det er vigtigt at uddanne børnene, så de kommer ud af den onde fattigdomscirkel. Hvis børn begynder at gå i skole, vil de ikke arbejde så meget, og de vil senere sende deres egne børn i skole.
I ved, at en af de største årsager til børnearbejde er mangel på skolegang. Hvorfor bygger I så ikke en masse skoler?

- Hvis vi ikke passer på, vil vores projekt som mange andre brede sig og kan dermed ende med ikke at nå de fastsatte mål. Vi kan forhåbentlig løse vores opgave, hvis vi holder fuldstændig fast i det, vi har sat os for: At afskaffe udnyttelse af børn i forbindelse med dyrkning af kakao. Men vi samarbejder med andre, som f.eks. det amerikanske Winock, som har stor ekspertise i uddannelsesprojekter.

Nej til højere priser
For hvert solgt stykke chokolade tjener kakaobonden kun en mindre del. Chokoladeindustrien får ofte skudt i skoene, at hvis de blot betalte mere for kakaoen, ville bønderne selv have råd til at sende deres børn i skole. Alligevel afviser Rysgaard, at industrien og i sidste ende forbrugerne skal betale mere for kakaoen.

- Efter min opfattelse får kakaofarmerne en for lille del af den samlede pris for kakaoen. Men kunstig prisregulering virker ikke. Se bare på EUs og USAs landbrugsordninger og de problemer, de har påført ulandene. Vi tror på udbud og efterspørgsel. Og det har vist sig, at når bønderne får uddannelse i at dyrke mere og bedre kakao, tjener de mere til gavn for sig selv og deres børn, siger Hans Rysgaard.

For chokoladefabrikanterne har det ikke været uden økonomiske omkostninger at give sig i kast med projektet.

- Industrien har finansieret projektets start med et betydeligt antal millioner kroner, men det kan vi ikke blive ved med. Så nu satser vi på, at FN-institutioner, Verdensbanken, EU, Danida samt en række andre donorer vil støtte projektet. Industrien har mange folk engageret direkte og indirekte i projektet, og det kan vi ikke fortsat betale for alene.

Hans Rysgaard understreger dog, at Kakao Initiativet har sat sig for at fortsætte. Deres pilotprojekter skal bruges til at udvikle modeller for projekter, der kan sættes i værk i alle andre kakaoproducerende lande.

- Vi er langt med en række pilotprojekter i fem lande i Vestafrika. Ud af disse vil vi udvælge de mest effektive, som herefter skal udvikles til egentlige, bredt dækkende projekter, der vil opfylde endemålet: At forbedre levevilkårene for kakaofarmere og deres familier.

Ngo'erne hjælper virksomheder til at tage ansvar

I dag får Mars, Toms og alle de andre chokoladefirmaer god omtale i pressen af deres indsats for at komme det skadelige børnearbejde i Vestafrika til livs. Men industrien lægger ikke skjul på, at det var meget ubehageligt, da problemet kom ind ad døren med en sand mediestorm. Set i bakspejlet ville de have foretrukket selv at have forudset problemerne.

Hans Rysgaard mener, at også mange andre brancher kan komme i mediernes og andre kritikeres søgelys og dermed risikere at få ødelagt deres mærkevarers navn med beskyldninger om børnearbejde.

- I dag kan man med en pc og en mobiltelefon meddele hele verden, at der foregår uacceptable ting på en virksomhed et fjernt sted i verden – tidligere tog det lang tid, siger Hans Rysgaard, der understreger, at ngo'erne i dag spiller en vigtig rolle.

- Ngo'erne kan være med til at finde de virksomheder, som ikke lever op til deres samfundsansvar. Og bagefter kan ngo´erne være med til hjælpe industrien med at løse problemerne. Det er ikke nok, at man som virksomhed erklærer, at man har en høj social ansvarlighed - der skal handling til.

Bedre end at spille golf
For Hans Rysgaard personligt har det været en meget positiv oplevelse at være med til at udforme og tegne chokoladeindustriens sociale ansvarlighedsprojekt.

-  Jeg gik på pension i december 2002 efter godt 30 år hos Toms og er så heldig at komme til at beskæftige mig med det her projekt. Det er meget mere givende end at spille golf eller ligge på en solbeskinnet strand. Jeg har mødt farmerne og børnene og set, hvilke forhold de lever under. Det er utroligt tilfredsstillende, at vi med vores projekt kan være med til at forbedre forholdene i den 3. verden og være med til at reducere børnearbejdet. Vores projekt stopper ikke med en flot Power Point-præsentation til en konference. Vi ER ude i landene - derude, hvor det gør ondt, og hvor noget lykkes, og andet ikke gør. Vi vil blive kritiseret for, at der ikke sker nok. Jeg synes heller ikke selv, at det går hurtigt nok. Men forskellen er - vi gør noget.

Et godt råd til andre virksomheder
- Prøv engang at tænke længere væk end til hovedleverandøren i f.eks. Hamborg. Gå hele forsyningskæden igennem og check, om I ikke kunne komme i samme situation som os. Kunne det være tilfældet, at der i et eller flere led af kæden arbejder børn under uacceptable forhold? Ja, så er det om at komme i gang med at gøre noget ved det, siger Hans Rysgaard.