Interview med virksomheden Hartmann

Interview med Anna Lise Mortensen
Sustainable Development Director

Om Hartmann
Hartmann producerer støbepap-emballage til f.eks. æg, frugt og mobiltelefoner. Virksomheden har hovedsæde i Danmark og har elleve datterselskaber i ti lande.

Hartmann har længe arbejdet med at implementere en udvidet miljøpolitik og har siden 1999 arbejdet med social ansvarlighed og udviklet ledelsesmodellen STEP Human, som Hartmann har fået Europa-Kommissionens Management Award for Sustainable Development for.

www.hartmann.dk

"Vi ønsker krævende forbrugere"
Skub mere på! Kræv, at virksomhederne fortæller historien bag varen! Sådan lyder opfordringen til forbrugerne fra Anna Lise Mortensen, Sustainable Development Director hos Hartmann. Forbrugernes krav vil få flere virksomheder til at være åbne om, at de er socialt ansvarlige. I dag udnytter virksomhederne ikke den konkurrencefordel, det giver.

Når ledelsen i Hartmann i begyndelsen af 1990'erne diskuterede corporate social responsibility (csr), havde de først og fremmest fokus på, at deres produktion ikke måtte skade miljøet. Men så begyndte debatten om begrebet bæredygtighed at tage fart, og diskussionerne hos Hartmann blev langt mere omfattende:
- Vi fik øjnene op for, at vi heller ikke må producere på bekostning af dem, der fremstiller varen. Man skal så at sige sidde på en trebenet taburet. For at kunne kalde sig bæredygtig skal man tage hensyn til både miljøet, det sociale og det økonomiske, fastslår Anna Lise Mortensen.

Hartmann tog nu en beslutning om, at de også ville have den sociale dimension med i deres arbejde:
- Men i starten havde vi ikke stor viden om csr. Så vi gik til konferencer, og på en af dem fik jeg en banebrydende erkendelse. Indtil da havde jeg lagt op til at sende nogle skrappe formuleringer om børnearbejde til vores leverandører. Så det kom bag på mig, at Red Barnet sagde, at det værste, man kunne gøre, var at fyre børnearbejdere, fordi man så risikerede, at børnene endte i værre job som f.eks. prostitution. Budskabet var, at man hellere skal gå ind i sagen i stedet for bare at afhænde leverandøren. Det nuancerede mit billede meget.

Dialog løste konflikt med brasiliansk fagforening
I 2001 blev Hartmann kontaktet af dansk LO, der havde fået en henvendelse fra en lokal fagforening i Brasilien. Fagforeningen havde en række anklager mod Hartmann, hvoraf de alvorligste påstande var, at en række af arbejderne blev slidt op, så de mistede deres arbejdsevne, og flere var blevet fyret, selv om de var syge.

- Pludselig var vi midt i en situation, hvor toppen af LO var på nippet til at sende en pressemeddelelse ud om, at Hartman opførte sig dybt umenneskeligt i Brasilien. Det blev startskuddet til 1 ½ års intensivt arbejde, og det blev min indføring i arbejdstagerrettigheder, fortæller Anna Lise Mortensen, der tog til Brasilien for at snakke med alle parter.

- Vores lokale ledelse havde mistet tolerancen over for fagforeningen på grund af urimelige påstande og havde nu lukket næsten helt af over for dem. Det tilspidsede situationen. Jeg fik nu lært, hvad det vil sige at arbejde med en meget radikal fagforening. Vi følte, at Hartmann blev gjort til en case i en politisk kamp.

Efter et stormøde sagde den lokale fagforening dog, at det havde været en stor oplevelse at sidde med ledelsen og sige, hvad der gik dem på. Den danske fagbevægelse var også med til mødet og havde en meget konstruktiv rolle i løsningen af problemet. Hartmann fik relevante input til forbedring af arbejdsmiljøvilkårene og imødekom dermed nogle af fagforeningens anklagepunkter.

Desuden blev der oprettet en rådgivningskomite med repræsentanter for dansk og brasiliansk LO samt Hartmann. I dag laver den danske fagbevægelse også kurser for brasilianske fagforeninger i, hvordan man kan samarbejde med ledelsen.
Konflikten har lært Anna Lise Mortensen, at dialog er et af de vigtigste redskaber i csr-arbejdet.

- I virkeligheden var det den dårlige dialog mellem den lokale ledelse og fagforeningen, som gjorde, at vi fik et problem. Det er vigtigt at have en nedskrevet code of conduct og implementere den. Men det er mindst lige så vigtigt at have en åben dialog med interessenterne, ellers får man konflikter.

Åbenhed er vejen frem
Hartmann havde i forvejen udviklet en ledelsesmodel for miljøindsatsen kaldet STEP Environment. Med fokus på menneskers vilkår startede de udviklingen af STEP Human, der er en fem-trins-model for, hvordan virksomheden implementer sin csr-politik inden for områderne medarbejderudvikling, sundhed, sikkerhed og socialt ansvar. Hartmanns csr-indsats blev på den måde sat i system, alligevel synes Anna Lise Mortensen stadigvæk, at arbejdet rummer mange udfordringer:
- Det er, som om man går ude i et sumpet terræn i tåge. Men ved at gå sammen med andre virksomheder, ngo'er og statslige myndigheder kan man få dannet nye tuer, man kan træde på.

Mens mange virksomheder mener, csr-indsatsen ikke er noget, man skal tale højt om, har Anna Lise Mortensen valgt den modsatte strategi:
- Jeg synes, man skal være helt åben, også om det, der er svært. Det er så komplekst et område, at vi er nødt til at løse opgaverne ved at udveksle erfaringer åbent med hinanden. Jeg ikke kan løse problemerne ved at skjule dem. Det er forståeligt, at folk på grund af pressen er bange for at stå på den åbne scene. Men jeg kan ikke finde anden vej end at gøre mit bedste og lade omverdenen se, hvad vi gør, og kommentere. Derfor har vi lavet vores fem-trins-plan, så man kan følge med i, hvad vi laver i de enkelte faser af indsatsen. Vi skal jo ende med at lave indsatser i hele produktionskæden. Men jeg vil ikke opbygge illusioner om, at vi er der endnu. Vi er på trin 3, og jeg vil gerne fortælle, hvor vi er på vej hen.

Storytelling vil skabe en win-win situation
Anna Lise Mortensen mener, forbrugerne bør kræve større åbenhed, det vil få langt flere virksomheder til at opføre sig socialt ansvarligt.
- Jeg ville ønske, at forbrugerne begyndte at spørge, om der for eksempel er brugt børnearbejde til at fremstille en vare. Så skulle jeg hilse og sige, at vi virksomheder blev nødt til at identificere alt, hvad der sker i fremstillingen. Bag ved hvert produkt er der en hel kæde af processer, og den historie, der knytter sig til ethvert produkt, skal forbrugerne spørge ind til. Men så længe forbrugerne er ligeglade, er det svært at få virksomhederne til at gøre noget. Hvis forbrugerne ligefrem sagde, at de ikke køber varer, de ikke kender historien bag, ville det for alvor lægge stor pression på virksomhederne.

Men hvordan vil I selv have det med meget kritisk granskning af jeres produkter?
- Vi ønsker krævende forbrugere og kunder. Det lever op til mit værdisæt om at drive ordentlig forretning, og samtidig mener jeg, at det giver os en konkurrencefordel. Jeg får nogle gange tæv af andre virksomheder. De siger, at jeg øger kravene, så de ikke kan følge med. Men konkurrenceevne handler ikke om at være helt perfekt, bare bedre end konkurrenten. Danske virksomheder er længere fremme på dette felt end mange andre landes virksomheder, men det stik tager vi ikke hjem i dag. Jeg tror dybest set, at forbrugerne ønsker varer, der på kvalitet, på det sociale og miljø- og prismæssigt er i orden. Hvis det er rigtigt, vil forbrugernes forventninger skabe et større marked for bæredygtige produkter. Det kunne blive en win-win situation for de danske forbrugere og virksomheder.

Et øje på hele produktionskæden
Anna Lise Mortensen er ikke bange for at indrømme, at Hartmann endnu ikke har styr på alle aspekter i csr-arbejdet:
- Der er ikke børnearbejde på vores egne virksomheder, og vi har aldrig observeret børnearbejde hos vore underleverandører. Men vi opererer i et land som Brasilien, hvor vi ved, at der kan være børn, som arbejder i underleverandørleddet med papirindsamling f.eks. Vi vil få lokale organisationer til at hjælpe os med at undersøge det. De har ofte et bedre kendskab til, hvor der måske foregår noget problematisk. Før vi gik i gang med vores STEP Human, fik vi en ekstern konsulent til at vurdere hvert land, vi opererer i, og se efter, om der er særlige problemer i vores branche f.eks. med diskrimination og tvangs- og børnearbejde. Vi har så på den baggrund udarbejdet en spiseseddel for, hvad vi skal tjekke hos vores underleverandører.

Hartmann kontrollerer selv, at deres csr-politikker overholdes, først og fremmest hos deres datterselskaber, der driver elleve fabrikker i ti lande.
- Vi har ansvar for at støtte vores datterselskaber i denne proces, og vi besøger dem hvert halvår, hvor vi holder workshops og underviser. Vores virksomheder køber råvarer fra mange, f.eks. har vores fabrik i Tønder omkring 1200 underleverandører. Jeg vil ikke sige, at det er håbløst at kontrollere dem, men noget der ligner. Jeg mener dog, at vi stadigvæk har et ansvar, selv om det er indirekte. Vi vil gerne påvirke vores underleverandører, og vi vil udvikle et værktøj til at sortere de vigtigste fra, som vi ønsker at påvirke.

Anna Lise Mortensen forklarer, at dialogen med underleverandørerne bliver selektiv:
- På miljøområdet fokuserer vi på dem, der leverer de største mængder og farlige kemikalier. Her har vi en tæt dialog, mens vi skønner, at f.eks. leverandørerne af viskelædre til vores kontorer ikke har den største miljøindflydelse. Så de underleverandører spilder vi ikke tid på. På det sociale område vil vi ikke bruge kræfter på vores underleverandører i Danmark, men sætte ind i Malaysia, Østeuropa og Brasilien, hvor det er lidt mere krydret. Her ønsker vi at holde møder og workshops med virksomhederne selv samt staten og ngo'er.

Man skal ikke tage ansvaret fra staten
Hartmann  lægger vægt på at være i tæt dialog med de statslige myndigheder og ngo'erne i lande, hvor de producerer. Men Anna Lise Mortensen mener samtidig, at der bør være forskel på staters og virksomheders ansvar.
- Et godt samfund består af tre parter, staten – som man i øjeblikket er tilbøjelig til at glemme - samt virksomheder og civilsamfundet. En god, ansvarlig stat laver love og sørger for, at de bliver implementeret. Men desværre mangler der i mange lande en fri presse og nogle ngo'er til at holde den i skak. Virksomheder skal ikke overtage statens ansvar for at skride ind over for lovovertrædelser. Så laver vi vores egen stat i staten. Men mange steder ER vi nødt til at tjekke hele vejen ned gennem produktionskæden, da staten ikke gør det. Det er ikke optimalt. Hartmann laver dog gerne sociale foranstaltninger for egne medarbejdere i lande, hvor staten ikke leverer så gode ydelser.

- I Brasilien har mange af vore arbejdere haft en kort eller slet ingen skolegang. Her har vi gennem mange år tilbudt gratis skoleundervisning op til 9. klasse før eller efter arbejdstiden. De ansattes børn får også skolematerialer og skoletaske til brug i skolen. Hver måned får de ansatte en supplerende fødevarekurv, fordi de ofte ikke altid selv får købt ernæringsrigtig mad. Desuden har vi fem busser, som gratis bringer folk til og fra arbejde, fastslår Anna Lise Mortensen.

Vil gerne inspirere andre til social ansvarlighed
Trods besværet med at finde vej gennem det, Anna Lise Mortensen kalder et sumpet, tåget terræn, giver det hende personligt en stor oplevelse at arbejde med csr-indsatsen.
- Mit personlige drive er at fremme en bæredygtig udvikling. Derfor er det en drøm at være i en virksomhed, som tjener penge uden at gøre det på bekostning af mennesker og miljø. Men jo mere, man arbejder med dette felt, jo mere ydmyg og frustreret bliver man over, at det er meget få problemer, vi kan løse. Jeg prøver at se på det, vi laver, som et forsøg på også at skabe gode eksempler for andre. På den måde bliver der en større effekt af vores indsats. Derfor er det vigtigt, at vi taler højt om det og bruger storytelling om produkterne, for det vil inspirere andre til at handle socialt ansvarligt, fortæller Anna Lise Mortensen.

Et godt råd til andre virksomheder
- Tag udgangspunkt i ILO-konventionerne og se arbejdet i relation til problemerne i de lande og den branche, man arbejder i. Når man har styr på tingene på egne fabrikker, skal man gå ud i det næste led (underleverandører m.m.).

- Uvidenhed er den værste fjende. Prøv at samle relevante oplysninger, der kan målrette arbejdet. Desuden er det vigtigt at undervise de ansatte og samarbejdspartnerne i de forandringer, man gerne vil have gennemført. Holdningsbearbejdelse tager tid, men det er en stor del af det daglige arbejde, siger Anna Lise Mortensen.

Hartmanns csr-model
På første trin undersøger Hartmann en virksomhed, før de køber den. Ud over de økonomiske aspekter undersøges arbejdsmiljøforhold, arbejdstagerrettigheder, børnearbejde, miljø osv.

Andet trin handler om de fabrikker, Hartmann allerede ejer. Her kortlægger de alle de eksisterende vilkår med hensyn til mennesker og miljø og lægger planer for, hvilke tiltag der skal laves på fabrikken.

På det tredje trin opbygger Hartmann forretningsgange for at sikre miljø og overholdelse af virksomhedens sociale ansvar. Her kontaktes underleverandørerne også. Desuden udarbejdes en ekstern rapport om arbejdet.

På fjerde trin i STEP-modellen skal det samlede ledelsessystem certificeres, og der udarbejdes en samlet vurdering af de sociale problemer i hele produktkæden – så vidt muligt. Der eksisterer ikke værktøjer til at gøre dette, men Hartmann har igangsat et tre-årigt projekt til at udvikle en model for, hvordan det kan opgøres.

På femte trin er det tanken, at man arbejder helhedsorienteret i hele produktkæden med at optimere de miljømæssige og sociale forhold sammen med de andre aktører i kæden.