Interview med virksomheden Coop

Interview med Mogens Werge
Underdirektør i Coop Danmark

Om Coop
Coop er det nye navn for virksomheden, der driver FDBs butikker. Coop er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, som driver kæderne Kvickly xtra, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og LokalBrugsen samt Fakta og Irma. Coop Danmark er et datterselskab af Coop Norden AB, som også ejer Coop Sverige AB og Coop Norge AS.

FDB/Coop Danmark har længe haft en grøn profil. I dag indbefatter deres etikpolitik også hensynet til dyr og mennesker. Fra efteråret 2003 har Coop Norden en fælles etikpolitik. Coop var desuden blandt de første virksomheder, der meldte sig til at deltage i Etikdatabasen, som er udarbejdet af Forbrugernes Hus.

www.coop.dk

"Det bedste er det godes værste fjende"
Lav en realistisk plan for, hvordan I vil være socialt ansvarlige. Sådan lyder det gode råd fra Mogens Werge, underdirektør i Coop Danmark. Det har de gjort i Danmarks største detailvirksomhed, men de profilerer sig ikke på det sociale ansvar. Endnu. Mogens Werge ser frem til at gøre det - og til, at forbrugerne spørger til historien bag varen.

Først stod det smukt nedskrevet på papir. FDB skulle kunne garantere, at hverken mennesker eller miljø havde lidt overlast i produktion af butikkens varer. Da de flotte ord skulle omsættes til praksis, valgte den ansvarlige for etikpolitikken, Mogens Werge fra FDB – der nu hedder Coop,  at søge sparring med en menneskerettighedsjurist.

- Det var et klassisk møde mellem det rigtige og det opnåelige. Han ønskede en idealmodel, og jeg ville have en realistisk. Jeg var nok for pessimistisk over for, hvad der kunne lade sig gøre, og konsulenten mere optimistisk. For selv om Coop har erkendt, at det er vigtigt at handle etisk, skal det stadigvæk gøres inden for de eksisterende rammer, f.eks. ansætter vi ikke flere indkøbere til at uddanne og kontrollere vores leverandører.

Mogens Werge karakteriserer alligevel dialogen med den eksterne konsulent som meget frugtbar. Sammen udviklede de en risikovurderingsmodel, som Coop kan bruge til at vurdere i hvilke lande og brancher, der kan være problemer med f.eks. børnearbejde.
- Vi mener, at der er størst risiko for, at der sker overtrædelse af arbejdstagerrettigheder hos vores leverandører af non-food varer i Fjernøsten, så det er der, vi vil starte med at kontrollere.

Dialog er kodeordet over for leverandørerne
Coop har udarbejdet en code of conduct sammen med deres indkøbsorganisation, Intergroup, der har sæde i Hong Kong. De 600 leverandører i Fjernøsten, der handler med Intergroup, skal kende politikken. Alle indkøberne skal formidle politikken videre til leverandørerne, og vores kvalitetssikringsfolk, som besøger alle fabrikker mindst hver 3. måned, har fået undervisning i, hvordan man tjekker, at politikken nu også overholdes. 

- Vi tror meget på, at dialogbaseret etikpolitik er vejen frem. Det er en stor fordel, at vores folk kommer så ofte på besøg hos virksomhederne. Når man har et samhandelsforhold, er der en stor interesse for at arbejde med at forbedre forholdene. Det kan godt ske, at vi på et tidspunkt er nødt til at få eksterne til at kontrollere strategisk meget vigtige leverandører, hvor det ud fra en risikobetragtning ville være en katastrofe, hvis man f.eks. kunne sætte spørgsmålstegn ved vores egne mærker. Men man skal huske på, "at det bedste er det godes værste fjende."

Hvert år vil Intergroup selv kontrollere 40 % af leverandørerne, således at alle bliver gennemgået på 2 ½ år. Mogens Werge afviser ikke, at ekstern kontrol umiddelbart vil virke mere troværdigt.

- Her har vi igen dilemmaet mellem det ideale og det gennemførlige. Ekstern kontrol koster ikke bare en bondegård, men et helt landbrugskollektiv, mellem 50 og 100.000 kroner pr. leverandørbesøg. Der er ingen tvivl om, at man kunne sige, at professionelle gør bedre rent i et køkken, men så ville man aldrig få gjort rent. Hvis vi brugte eksterne revisorer, ville vi kun få kontrolleret fem leverandører om året, mens vores plan er selv at kontrollere 150 årligt.
Tjekker I også underleverandører, dvs. om jeres code of conduct overholdes i hele jeres forsyningskæde?

- Vores system er opbygget således, at det er vores leverandører, der skal kontrollere deres leverandører. Vi skal så at sige ikke gøre os kloge på, hvor garnet kommer fra.
Tror du, at de sørger for at få lavet den kontrol?

- Jeg tror, det har en effekt, når vi begynder at stille krav. Det skubber til noget. Men jeg kan ikke garantere, at det gør det for alle. Systemet skal fungere ved, at man skubber ansvaret bagud i kæden og vores opgave bliver så at tjekke, at vores leverandører stiller kravet bagud.

På linedans med tropehat på
At arbejde med social ansvarlighed under fremmede himmelstrøg stiller store krav til den mentale balanceevne. Det skal afvejes nøje, hvilke betingelser der er rimelige at stille. Det, mener Mogens Werge, er en af de største udfordringer ved at arbejde med csr.

- Det er et hamrende svært område. Vi er vant til, at når vi f.eks. stiller krav om, at der ikke må være pvc i en vare produceret i Europa, så ER der ikke pvc i den og vi kan faktisk også via laboratoriet tjekke, at det nu også er rigtigt, at varen er pvc-fri. Men når vi stiller krav til arbejdsmiljøprocesser på den anden side af jordkloden, har vi skullet lære at se de fremskridt, der trods alt sker.

- For to år siden var jeg i Kina og så, hvordan arbejderne boede på en fabrik. Jeg syntes, forholdene var kritisable. Men min kinesiske indkøber forklarede mig, at ud fra kinesisk standard var de ret gode.

- Det er en svær balance. Skal vi være "ny-imperialister med tropehat", som kommer og fortæller dem, hvad der er rigtigt?! Men der er situationer, hvor vi skal gøre det. Jeg så en anden fabriks sovesale, der var så dårlige, at vi ville afbryde samarbejdet, hvis de ikke ændrede disse forhold. Det gjorde de.

Børnearbejde bringer følelserne i kog
Coop har som en af få virksomheder skrevet ned, at de mener, at børnearbejde er et komplekst problem.

- Vi synes, at det er svært at forholde sig entydigt til børnearbejde, fordi emnet ikke bare er sort/hvidt. Det er klart, at vi tager afstand fra de værste former for børnearbejde, og vi vil aldrig tolerere at samarbejde med en leverandør, der ikke respekterer dette. Der er imidlertid tilfælde, hvor vi accepterer, at børn arbejder eller hjælper til, fordi alternativet ville være endnu værre. I sådanne situationer vil vi se nærmere på den enkelte sag. Endelig mener vi, at man også bekæmper børnearbejde ved at give forældrene nogle bedre vilkår.
Har I haft problemer med børnearbejde?

- Jeg vil tro, at der meget få eller ingen steder er børnearbejde hos vores leverandører. Det er mit indtryk, at det ikke er hos eksportvirksomheder, at det meste børnearbejde findes, men hos de hjemmemarkedsorienterede virksomheder.

Alligevel oplever Mogens Werge klart, at det er det største emne for forbrugerne.
- Børnearbejde er det felt, som er omgærdet med flest følelser. Man kan ikke sige, at vi bare må acceptere, at det finder sted. Vi er nødt til at arbejde meget seriøst med at ændre det. Mens der er andre forhold som f.eks. ligeløn, der slet ikke har den samme opmærksomhed i Danmark. Det er klart, at den megen opmærksomhed på børnearbejde får indflydelse også på vores prioritering.

Mægle mellem leverandør og fagforening
For Coop handler corporate social responsability-indsatsen dog også om mange andre felter end kampen mod børnearbejde. Coop har oplevet, at især retten til at organisere sig er et område, som kan volde problemer i praksis ude i verden. For en del år tilbage beskyldte SID og Ulandsorganisationen Ibis bananleverandøren Chiquita for ikke at tillade arbejderne at organisere sig. Mogens Werge var ikke meget for at have sådan en anklage hængende over Chiquita-bananer på hylderne i Brugsen. Han gik derfor ind i sagen og tog til Costa Rica og Panama.

- Arbejderne sagde til mig, at de gerne måtte organisere sig, men at de havde dårlige erfaringer med fagforeningerne. Vi fik skubbet på for at få en dialog i gang mellem Chiquita og fagforeningen, og efter vores mægling blev de enige om at lave aftaler om løn- og arbejdsforhold.

Men i Kina overtrædes punktet i jeres code of conduct om, at arbejdere har ret til frit at organisere sig?
-  Det er rigtigt. Vi kan ikke få Kinas regering til at anerkende, at man må have uafhængige fagforeninger. Vi kan jo ikke sætte os ud over den nationale lovgivning. Men der sker også positive ting. Kina opdager, at det er nødvendigt at indføre reformer. I kraft af samhandel kan vi i det små være med til at påvirke f.eks. ved at vise, at vi stiller krav til vores leverandører om ordentlige arbejdsforhold og overarbejdsbetaling, og at vi er imod diskrimination. 

Danskerne er verdens mest prisbevidste forbrugere
I Coop er de meget opmærksomme på, at der i dag som aldrig før er lande og emner, der kan skabe blæst om en vare.

- Verden åbner sig i disse år. Vi har altid handlet meget med omverdenen, men gennemsigtigheden er blevet større. Informationer vandrer hurtigere nu og endda med billede på. Presset er vokset. En ngo ude i Østen kan finde informationer, så man kan blive afsløret i noget, og historien kører lynhurtigt rundt. Men samtidig får man også selv større indsigt i, at man faktisk kan gøre noget.

Og for Coop er arbejdet med det etiske både et spørgsmål om at gøre det rigtige og om at lave "damage control".
- Her og nu vil vi undgå dårlig omtale. Men vi gør det også, fordi vi vil opføre os pænt og ordentligt. Min personlige holdning er, at når vi er så rige i Danmark, må vi kunne betale to kroner mere for en vare, der er produceret ordentligt! Men det tror jeg ikke, forbrugerne vil i dag. De lukker øjnene, og dermed skelner de ikke mellem, om det, vi gør, er bedre end det, andre dagligvarebutikker gør.

Danmark har den største andel af discountsalg i verden. Og for Mogens Werge er der ingen tvivl om, at kampen på prisen kan komme til at spænde ben for csr-indsatsen over for leverandørerne.
- Jeg siger ikke, at al discount er uetisk. Men når detailhandelen hele tiden konkurrerer så hårdt på prisen, er der alt andet lige en større risiko for, at der er forhold, der ikke er så godt tjekket.

Kunderne skal kende historien bag varen
Lige som de fleste andre virksomheder er Coop her i starten tilbageholdende med at markedsføre sig på deres etiske politik.
- Det øjeblik, man stikker snotten frem og siger, at man er bedre - og det er vi, så er jeg bange for, at der går jantelov i den. Det vil give bagslag. Pressen vil blive for interesseret i at fange én i noget.

Men hvis I ikke siger det højt, hvordan kan forbrugerne så vide, at de hellere skal vælge jer?
- Det er rigtigt, at det er en udfordring. Jeg ved, vi gør det bedre end de fleste, men jeg ved også, at der stadig er langt igen, og at man sagtens kan finde forhold, der kan kritiseres. Når jeg mentalt er mere sikker, hæver vi fanen og begynder i det små at kommunikere, hvad vi gør. Det er jo så moderne at lave storytelling og fortælle, at der ligger et stykke arbejde bag produktet. Men jeg tror ikke, at vi kommer til at tage mere for varerne.

For Mogens Werge er arbejdet med etikpolitikken et spændende, men også ganske svært felt. Og han indrømmer gerne, at det ikke går så stærkt, som han kunne ønske sig.
- Vi har taget en ledelsesmæssig beslutning om, at vi vil handle etisk, men vi har ikke sat kæmperessourcer af til det. Så vi må prioritere vores indsats meget stramt.
Men til gengæld er Mogens Werge helt overbevist om, at Coop nu har slået ind på en vej, som de vil følge langt ud i fremtiden. Og en dag vil indsatsen også give pote.

- Visionen er, at vi får så meget styr på det, at vi begynder at fortælle kunderne, hvad vi gør. I Coop stiller vi en masse krav til varerne, men vi er tit tilbageholdende med at tale højt om det.

Så får vi heller ikke noget credit for det. Det er jo klart, at forbrugerne aldrig vil ændre indstilling, hvis vi ikke siger, hvad vi gør. Hvis vi får en konkurrencemæssig fordel af det, skal vi tage den. Det kan skabe goodwill for at arbejde mere med de etiske forhold.

Et godt råd til andre virksomheder
- Etikarbejdet skal starte i det små, for ellers kan det forekomme at være en meget kompliceret proces. Jeg tror også, at det er derfor, at Forbrugerinformationens Etikbasen har så relativt få tilmeldte virksomheder. Mange virksomheder tænker nok: Vi er slet ikke parate til at fremlægge vores arbejde med etik endnu, siger Mogens Werge.

- Men jeg synes, at man skal se Etikbasen som et værktøj. Etikbasen leder så at sige virksomhederne gennem den proces, som arbejdet med etik er. Man bliver tvunget til at stille sig selv spørgsmålene: Har vi sat os nogen mål for, hvad vi vil? Har vi en etikpolitik? Og har vi egentlig kommunikeret den til vores medarbejdere og leverandører?

- Mit råd skal lyde: Kontrol og dialog med egne virksomheder og leverandører skal opbygges enkelt, og man tager et skridt frem ad gangen. Der er en risiko for, at man aldrig kommer i gang, hvis man tror, at man skal have styr på det hele fra første sekund. Det er lige som at spise en elefant – man bliver nødt til at starte med den første bid!