Fauzia er 13 år og et af 130 millioner børn på kloden der aldrig har fået lært at læse. I dag går hun i skole fordi hendes bror tjener penge og syr bolde til den danske boldproducent SELECT SPORT A/S.

Af Ulrik T. Skafte, ZAPP

En stråle tyndskid plasker ned på jorden mellem dynger af plastic, ituslåede flasker og gedelorte i landsbyen Beguwalla. En lille dreng er blevet trængende. Da han har overstået sit toiletbesøg, rejser han sig og stormer ind for at lege videre med de andre børn inde i landsbyen.

Beguwalla ligger i Sialkot i Pakistan lige midt i det område hvor 80% af hele verdens fodbolde produceres. Der er en ubeskrivelig fattigdom i landsbyen, der hører til en af de fattigste i landet.

Fauzia kan ikke læse
Et sted inde i landsbyen bor en pige der hedder Fauzia. Hun er 13 år og har aldrig fået lært at læse eller skrive. Det er Fauzia der er målet for vores besøg. Fauzia er heldig. Hendes storebror syr bolde for det danske sportsfirma SELECT. Det betyder at hans familie kan få dækket udgifter til børnenes skolegang. De kan også få hjælp fra en sygekasse hvis de bliver syge. Fauzia har aldrig lært at læse, derfor har hun fået tilbud om at få undervisning af en af de seks lærere der er ansat på SELECT's skoleprogram.

Familien har også fået hjælp til at bygge et ekstra lille hus. Fauzia's lillesøster på seks år er kommet i rigtig skole, mens de to storebrødre arbejder med at sy fodbolde. SELECT's skoleprogram er nærmere omtalt i næste artikel her i bladet.

Lederen af skoleprogrammet hedder Imran Shahzdad. Han følger os ud i landsbyen, hvor Fauzia lige nu får undervisning af en af lærerne.

Bakteriebomben Beguwalla
På vej ind til Fauzia hopper vi over mudderpøle og åbne render fyldt med stinkende kloakvand. De store affaldsdynger er, sammen med kloakrenderne, "rene" bakteriebomber. Det betyder ikke at folk er nogle svin. Det er bare ikke så let at komme af med affaldet når der ikke kommer en skraldebil en gang om ugen. Det er heller ikke let at komme af med kloakvand når der aldrig er blevet gravet kloakker. Samtidig er folks viden om hygiejne og sundhed meget lille da fleste af dem er analfabeter og hverken kan læse eller skrive.

Cricketdrengene og koklatterne
Ude på en åben plads løber seks drenge rundt og spiller cricket. De må finde sig i at dele pladsen med to køer der har stillet sig midt på deres "bane".

Kokasser er klasket dekorativt op på husmurene. Aftrykket af den hånd der har presset klatten op på væggen, ses tydeligt i hver kokasse. Kasserne danner smukke mønstre på husmurene.

Imran fortæller at kokasserne bruges som brænde. Samtidig giver koklatterne på væggene ekstra isolering til huset mod varmen om dagen og mod kulden om natten.

Fauzia har travlt
Alle huse er omkranset af et hegn eller en mur. Inde i gårdene er der rent og fint. Det er der også i Fauzia's gård. Hun sidder inde midt i gården og er ved at få undervisning af læreren Yunus Zia da vi ankommer.

Fauzia har aldrig syet bolde, hun er ikke gammel nok. Det betyder ikke at hun slipper for at arbejde. Som alle andre piger i Pakistan opdrages hun strengt til at blive en god husmor. Hun skal derfor passe hus, lave mad, fodre geder, gøre rent, vaske tøj og passe sin lillesøster. Der er mere end rigeligt at se til, derfor kom hun heller aldrig i skole.

Kloge piger bliver gode koner
Fauzia er meget genert. Vi kan næsten ikke få et ord ud af hende, men hun fortæller at hun er glad for at gå i skole. Hun siger at hun er glad for at hun nu kan læse, og at hun gerne vil fortsætte i den rigtige folkeskole. Men hun siger samtidig at der måske ikke er råd til at sende hende i skole.

Imran forklarer at Fauzia har fået mere selvtillid siden hun begyndte at få undervisning af lærerne fra SELECT's skoleprogram. "Det er netop selvtillid det handler om," understreger han. "En dygtig og klog pige er også en god husmor og ægtefælle. Jo bedre hun kan læse og skrive, jo større chance er der også for at familien kan få hende godt afsat til en mand der vil hende det godt. En hustru der kan læse og skrive, er bedre motiveret for at give sine børn en god opvækst og for at børnene skal gå i skole. Hun forstår bedre hvorfor det er vigtigt med god hygiejne, og at det er nødvendigt med familieplanlægning."

Hundehvalpens flotte hundehus
Fauzia begynder sin dag med at læse i den hellige Koran. Hun laver morgenmad og gør rent i huset. Bagefter fodrer hun dyr, og hvis hun har tid, laver hun lektier. Leg er der ikke tid til. Hun leger kun når hun passer sin lillesøster. I gården, hvor der også stavrer et par geder rundt, giver en lille hundehvalp logrende lyd fra sig. Hunden er lænket foran et sødt, lille hundehus der faktisk ser flottere ud end familiens eget hus.

Fauzias mor kan ikke selv læse eller skrive. Hun er modstander af at Fauzia skal gå i skole. Som mange andre fattige forældre kan hun ikke se nytten af at piger bruger tid på den slags. Piger skal giftes bort og leve hos ægtemandens familie, derfor er der ikke grund til at investere for meget i dem.

Imran bliver derfor både overrasket og glad da moren fortæller ham at hun nu har besluttet at Fauzia skal fortsætte i folkeskolen. SELECT betaler for hendes skolegang op til 5. klasse, så det koster ikke familien noget.

Sycentret på 1. sal
Drengene er ikke på cricketbanen da vi går tilbage. Kun cricketbattet ligger tilbage som bevis for at de har været der. En and ligger og snadrer rundt i kloakvandet. Midt i dette roderi ligger et af SELECT's sycentre i et privat hus oppe på 1. sal. En lille skæv trappe fører derop. Trappen ser ikke ud til at kunne bære vægten af en voksen mand, men vi undervurderer den. Den holder hele vejen op.

Heroppe på 1. sal sidder 10-12 syere. Også Fauzia's storebror Ansar Qasir holder til her. Han smiler til os og byder os velkommen. En kølende vind driver ind gennem vinduerne og gør rummet behageligt og rart at være i.

Nogle af syerne er rykket ud på den åbne terrasse da solen ikke skinner i dag. Alligevel er det for os nordboere meget lummert og varmt.

Bolde til Anjas håndboldskole
Masser af felter til læderboldene ligger spredt rundt omkring syerne. De er i gang med at sy håndbolde til Anja Andersens Håndboldskole. Syerne fortæller at de er nogle af de bedst betalte syere i området. De får 35 rupees pr. bold eller 38 rupees pr. bold hvis kvaliteten skal være rigtig god.

Hver syer tjener omkring 650 rupees om ugen eller godt 2.500 om måneden. De får også 15 rupees til mad og har gavn af sygesikringen og af hjælpen til børnenes skolegang.

Vi er velkomne til at tage fotos, og syerne beder os hilse i Danmark. De synes, ligesom vi, at det er sjovt vi lige netop er fra Danmark, hvor deres bolde skal sendes hen når de har lagt sidste hånd på dem.